DS Gruppen styrker innovation på tværs af koncernen med ny R&D Manager

DS Gruppen har ansat Manuel Ritter som ny R&D Manager med ansvar for at styrke produktudvikling, innovation og standardisering på tværs af koncernens virksomheder. Han er ansat pr. 1. september 2026 og kommer med mange års erfaring fra forskellige roller i GOLDBECK.

PRESSEMEDDELELSE Hobro, den. 2. september 2026

Som ny R&D Manager får Manuel Ritter en central rolle i arbejdet med produktløsninger, fælles R&D og standardisering. Med afsæt i kundernes behov, markedets udvikling og den tekniske viden i organisationen skal han bidrage til at bringe kompetencer og erfaringer fra DS Gruppens virksomheder i spil på tværs og omsætte dem til løsninger, der skaber værdi for kunderne.

Viden og løsninger skal bringes i spil på tværs

For Co-CEO i DS Gruppen, Mike Flörke, handler ansættelsen om at udnytte de samlede kompetencer i organisationen endnu bedre.

“Vi har stærke kompetencer og stor teknisk viden i vores virksomheder. Med Manuel får vi en person, der kan være med til at skabe endnu stærkere forbindelser på tværs og sikre, at gode idéer, erfaringer og løsninger bliver delt og udviklet. Det skal hjælpe os med at bringe vores samlede kompetencer endnu bedre i spil, skabe stærke fælles standarder, hvor det giver værdi, og få nye løsninger hurtigere ud til vores kunder,” siger Mike Flörke, Co-CEO i DS Gruppen.

Manuel Ritter har arbejdet i GOLDBECK siden 2013 i forskellige design- og udviklingsorienterede funktioner. Siden 2019 har han været en del af GOLDBECK Nederland, hvor han senest har været Designteam Manager.

Fra kunde- og markedsbehov til fælles løsninger

Som R&D Manager skal Manuel Ritter arbejde tæt sammen med de enkelte virksomheder og deres faglige miljøer. En væsentlig del af rollen bliver at identificere muligheder for at dele og videreudvikle viden og løsninger på tværs og skabe fælles standarder på de områder, hvor det giver faglig og forretningsmæssig værdi.

“Jeg glæder mig til at lære virksomhederne, kollegerne og deres kompetencer endnu bedre at kende. Der findes allerede meget stærk viden og erfaring i organisationen, og jeg ser frem til sammen med kollegerne at omsætte kundernes behov, teknisk knowhow og nye idéer til løsninger, der kan skabe værdi for hele DS Gruppen og vores kunder,” siger Manuel Ritter.

De første måneder i DS Gruppen vil i høj grad foregå ude i organisationen. Han vil fokusere på vores selskaber DS Flexhal, DS Stålkonstruktion, DS Elcobyg og DS Stålprofil for at få et indgående kendskab til virksomhedernes produkter, produktionsprocesser, markeder, kunder og igangværende udviklingsaktiviteter. Derudover vil fokus ligge på aktuelle projekter i Danmark og Sverige for at få indsigt i kundernes behov og erfaringer fra projekterne.

Fælles retning for innovation og udvikling

Manuels første større opgaver bliver at skabe et samlet overblik over eksisterende udviklingsaktiviteter, identificere nye muligheder og bidrage til et R&D-roadmap for perioden 2027–2030. Arbejdet skal understøtte DS Gruppens 2030-strategi og den fortsatte udvikling af koncernens produkter og løsninger.

“Manuel får en vigtig rolle i at skabe struktur og retning omkring vores fælles udviklingsarbejde og samtidig bringe nye perspektiver ind. Det vigtigste er, at vi får omsat vores samlede viden og kompetencer til løsninger, der skaber reel værdi for vores kunder,” siger Mike Flörke.

Manuel Ritter får fast kontor på DS Gruppens svenske kontor i Göteborg og vil jævnligt arbejde fra Danmark og på tværs af DS Gruppens øvrige organisation.

___

Om DS Gruppen A/S

DS Gruppen blev stiftet i 1969 og består af virksomhederne DS Flexhal, der som totalentreprenør udfører alle typer erhvervsbyggerier, DS Stålkonstruktion, der projekterer, producerer og monterer stålkonstruktioner, DS Elcobyg, der projekterer og producerer betonelementer samt DS Stålprofil, der leverer tag- og facadebeklædning i tyndpladestål.

Yderligere information

Tina Woods, Head of Marketing & Communications: 
two@ds-gruppen.dk · Mobil: +45 60 20 39 16

Mike Flörke,Co-CEO DS Gruppen A/S

mfl@ds-gruppen.dk · Mobil: +49 17 38 52 87 81

Emils vej gennem DS begyndte med en kost i tømrerværkstedet

Et par eftermiddage om ugen efter skole gik turen for 13-årige Emil Trend til tømrerværkstedet hos DS Elcobyg. Her var opgaven ganske konkret: Værkstedet skulle fejes, og der skulle ryddes op.

Tekst: Signe Rafael Jensen

Siden er kosten blevet skiftet ud med betonelementer, EPD’er, ERP-systemer og miljødata. I dag arbejder Emil nemlig som studentermedhjælper hos DS Elcobyg, og nu kombinerer han studiejobbet med et praktikforløb hos DS Gruppen.

Emils tilknytning til DS Elcobyg begyndte faktisk, før han blev medarbejder. Hans far, Bjarne Andersen, har arbejdet i virksomheden i mange år, og siden Emil var lille, har han været med sin far på arbejde.

”Når min far havde låsetjans og skulle rundt og låse alle døre, var jeg tit med som barn,” fortæller Emil.

Som 13-årig fik Emil selv sit første job hos DS Elcobyg som fejedreng.

Fra beton til data

Efter gymnasiet blev Emil støber i produktionen. Her armerede han betonelementer og lærte efterhånden også at pudse og glitte dem. Da han kom tilbage efter sit ophold i militæret, blev han det, man hos DS Elcobyg kalder en “pudsemand”, med ansvar for at pudse og glitte hallens elementer.

Efter tiden i produktionen tog Emil fem måneder til Sydamerika som backpacker, inden han begyndte på Aalborg Universitet. Her tog han en bachelor i Globale Forretningssystemer og læser i dag kandidaten Management Engineering med retningen Operations and Innovation Management.

DS Elcobyg slap han dog ikke. I sommerferierne arbejdede han fortsat i produktionen, og senere blev han studentermedhjælper på kontoret. En af hans første større opgaver var at udvikle DS Elcobygs EPD’er – både produkt- og projekt-EPD’er.

Siden er flere opgaver kommet til. I dag arbejder Emil med ERP-implementering med fokus på lagerstyring og på at kunne følge omkostninger mere detaljeret.

”Derfor består mit arbejde meget af systemer og at håndtere data, og omsætte hvad der sker i praksis til noget vores ERP-system kan arbejde med,” fortæller Emil.

Når svaret ikke ligger klar

For Emil er det især interessant, når opgaverne kræver, at han selv finder frem til en løsning.

”Lige så meget som jeg elsker data, lige så meget er min største udfordring, når de data, jeg skal bruge, ikke findes. Så må jeg udtænke nye måder eller metoder til at finde de data, jeg mangler.”

Som studentermedhjælper oplever Emil samtidig, at der er kort vej til kolleger på tværs af DS Elcobyg.

”Jeg har ikke på samme måde hørt fra andre virksomheder, at studentermedhjælperen så nemt kan tale med alle funktioner og roller uden nogen tøven eller nervøsitet.”

Det er en fordel i et arbejde, hvor opgaverne ofte spænder over flere afdelinger. Samtidig får Emil selv ansvar for sine opgaver og frihed til at finde løsningerne.

”Mine chefer giver mig meget ansvar og lov til selv at styre mine opgaver. De siger ikke til mig hele tiden, hvad jeg skal gøre, men stoler på, at jeg nok skal komme til dem, hvis jeg har brug for sparring,” fortæller Emil og fortsætter:

”Jeg har fundet ud af, at jeg trives godt med opgaver, som jeg kan vokse ind i og få ansvar for. Selvom en opgave kan virke stor på papiret, kan den godt lade sig gøre, hvis jeg deler den op i mindre etaper.”

En opgave på tværs åbnede en ny mulighed

En af Emils opgaver som studentermedhjælper har været bæredygtighedsrapportering til DS Gruppen. Her kom han i kontakt med DS Gruppens ESG Chef Svanborg Guðjónsdóttir.

Svanborg spurgte Emil, om han havde overvejet, hvor han gerne ville i praktik på tredje semester af sin kandidatuddannelse. Hun præsenterede samtidig muligheden for praktik i DS Gruppen.

”Det lød rigtig spændende og som noget, jeg godt kunne se mig selv i, så derfor sagde jeg ja,” fortæller Emil.

Nye opgaver på tværs af DS

Som praktikant hos DS Gruppen, skal Emil arbejde med miljødata på tværs af selskaberne og bygge videre på de erfaringer, han har fået hos DS Elcobyg.

Her skal han blandt andet være med til at kortlægge, hvor der mangler data, og undersøge, hvordan de kan indsamles mere effektivt. Arbejdet skal blandt andet understøtte de miljødata, DS Gruppen leverer videre til GOLDBECK.

”Jeg har siddet hos DS Elcobyg i noget tid, hvor mine øjne naturligt har været rettet den vej. Med praktikken på gruppeniveau glæder jeg mig til at se det hele lidt mere oppefra og få en større forståelse for, hvordan det hænger sammen på tværs.”

Samtidig fortsætter han som studentermedhjælper hos DS Elcobyg under praktikforløbet.

Siden han som 13-årig fejede gulvet i tømrerværkstedet, har han arbejdet både i produktionen og på kontoret hos DS Elcobyg og fået erfaring med blandt andet EPD’er, ERP og miljødata.

Praktikken hos DS Gruppen bliver derfor en mulighed for at bruge de erfaringer i en ny sammenhæng – samtidig med at han fortsat er en del af DS Elcobyg.

55 kolleger, 12 hold og masser af god energi

Torsdag den 20. august samlede DHL Stafetten i Aarhus 55 medarbejdere fra DS-selskaberne til en aften med løbesko, fællesskab og højt humør.

Med 10 løbehold og 2 walk-hold var vi godt repræsenteret på ruten – og mindst lige så godt repræsenteret på sidelinjen. Vores telt lå lige ud til starten, så der blev heppet, hoppet og bakket op, hver gang en DS-kollega satte afsted. 🙌

Undervejs blev der også plads til et par interne konkurrencer, men først og fremmest blev der spist, snakket og hygget på tværs af selskaber og fagligheder.

Tak til alle 55 for en rigtig god aften. Det er arrangementer som DHL Stafetten, der giver os mulighed for at mødes på tværs og styrke det fællesskab, vi også bygger videre på i hverdagen.

Vores kolleger i det sønderjyske deltog i DHL stafetten i Aabenraa.

Vi styrker DS Flexhal i Sverige

Vi er glade for at byde Jonas Reinsjö velkommen som Country Manager for @DS Flexhal AB.

Tekst: Cecilie Grønning Krieger

Jonas kommer med solid erfaring inden for forretningsudvikling, salg og ledelse og får en central rolle i den fortsatte udvikling af vores svenske organisation fra kontoret i Göteborg.

”Mit fokus vil være på at opbygge organisationen og udvikle det team, der skal understøtte vores vækstambitioner i Sverige. Samtidig skal vi styrke relationerne til kunderne og identificere de rette projektmuligheder,” fortæller Jonas.

For Jonas var muligheden for at være med til at udvikle DS Flexhals tilstedeværelse på det svenske marked en vigtig del af beslutningen:

”Muligheden for at være med til at styrke DS Flexhal i Sverige og fortsætte opbygningen af den svenske organisation føltes som en spændende udfordring og en rejse, jeg gerne ville være en del af.”

Med Jonas om bord tager vi endnu et skridt i udviklingen af DS Flexhal AB og vores ambition om at være en stærk partner inden for erhvervsbyggeri og totalentreprise på det svenske marked.

Velkommen til DS, Jonas.

Fra de første arbejdsdage til store byggeprojekter

David, Bao og Mathias begyndte tidligt hos DS Stålkonstruktion og er i dag med til at montere stålkonstruktioner på projekter i hele Skandinavien.

Livet som rejsemontør er ikke et almindeligt 8-16-job. Til gengæld byder det på store byggeprojekter, nye destinationer og en hverdag med ansvar, udvikling og stærkt sammenhold.

David Holt Larsen er 23 år og startede i DS Stålkonstruktion som boltdreng, da han var 15 år. Nu har han været rejsemontør i tre år, og han har rejst til både Norge, Sverige og Grønland.

Bao Hansen har ikke arbejdet andre steder end DS Stålkonstruktion. Han er 22 år i dag og rejser primært rundt i Danmark og Sverige.

Mathias Skou Jensen er 28 år og har ligesom David været montør i snart tre år. Han elsker, at jobbet tager ham så mange forskellige steder hen i verden – både til Norge, Sverige og Tyskland.

De tre er nogle af vores rejsemontører, der hver dag sørger for, at der bliver monteret stål og bygget bygninger. Fælles for dem er, at de er startet tidligt i arbejdslivet hos DS Stålkonstruktion og i dag er en del af et stærkt hold, hvor der er plads til både ansvar, udvikling og godt sammenhold.

Her kan du læse mere om dem, og hvorfor jobbet som montør er fedt.

David Holt Larsen

Som søn af Torben Larsen, der har været ansat i DS Stålkonstruktion som montagechef i 26 år, er det måske ikke så mærkeligt, at Davids arbejdsliv også har taget et smut forbi montage-livet.

Han begyndte som boltdreng og sagde ja, da han fik tilbuddet om at tage med på et projekt hos Northvolt i Sverige.

“Jeg tænkte, det kunne være sjovt, og siden har jeg bare hængt ved.”

Nye udfordringer på hvert projekt

Siden har David arbejdet på blandt andet et kontroltårn i Grønland, en tankfarm i Kalundborg og et stort projekt i Nordsverige.

“Ingen konstruktioner er ens. Man skal hele tiden tænke over opgaven og finde løsninger.”

Netop variationen er det, han sætter størst pris på.

Et projekt i Grønland gjorde særligt indtryk, da holdet måtte vente flere dage på specialfremstillede højmøtrikker.

“Herhjemme kan man købe dem med det samme. I Grønland måtte en lokal smed fremstille dem.”

Sammenhold og sikkerhed

Arbejdet betyder mange timer på landevejen og perioder væk hjemmefra.

“Når man er afsted i 10-14 dage, betyder det meget, at man fungerer godt sammen. Vi har et virkelig godt hold.”

Noget af det, der overraskede David mest, var det store fokus på sikkerhed.

“Vi tager mange kurser og certificeringer. Det giver en god forståelse for, hvorfor vi arbejder, som vi gør.”

Selv kom han direkte fra gymnasiet, men ifølge David er der mange forskellige veje ind i jobbet som rejsemontør.

“Hvis man kan lide at arbejde med hænderne, kan man lære det. Folk er gode til at hjælpe, så man hurtigt bliver en del af holdet.”

Bao Hansen

Præcis som David begyndte Bao Hansen også hos DS Stålkonstruktion med at samle bolte. Han var omkring 15 år, da han startede som boltdreng sammen med tre kammerater.

Efter HF blev han spurgt, om han havde lyst til at prøve montagearbejdet. Det blev starten på en karriere, han ikke har fortrudt.

“Jeg har ikke set mig tilbage siden.”

En typisk arbejdsdag starter for montørerne på byggepladsen kl. 7, og så arbejder de indtil kl. 19, hvorefter turen går tilbage til hotellet.

”Vores arbejdsdage er 12 timer, men det går så hurtigt. Det er virkelig kommet bag på mig. Når vi har gang i noget, tænker jeg slet ikke over tiden.”

Selvom Bao nu har arbejdet som montør i omkring tre år, kan der stadigvæk være sider af jobbet, som skal overvindes. På et projekt i Nordsverige skulle han arbejde 35 meter over jorden.

“Jeg var lidt nervøs første gang, fordi det er meget højt, men jeg lod bare være med at kigge ned. Så gik det fint.”

Han ved samtidig, at hjælpen altid er tæt på.

”Alle er superflinke og vil gerne hjælpe. Hvis der er noget, jeg ikke kan finde ud af, kan jeg bare spørge nogle af de mere erfarne, og så kommer de med en løsning.”

For Bao er sammenholdet afgørende.

 ”Der kan selvfølgelig være dårlige dage, hvor det regner, og der ikke er noget, der passer. Men ellers har vi det godt med hinanden. Det synes jeg er vigtigt, for ellers er det ikke sjovt at tage på arbejde.”

Og selvom jobbet kræver mange timer, mange kilometer og arbejde i al slags vejr, passer det ham godt.

“Jeg er hjemme i weekenderne og kan spille fodbold. Jeg har ikke planer om at lave noget andet.”

Mathias Skou Jensen

Fælles for mange af montørerne er, at de trives i en hverdag med fart på, frihed under ansvar og kollegaer, man kan regne med.

For Mathias Skou Jensen er det særligt det høje tempo og muligheden for hurtigt at se resultater i sit arbejde, der driver ham.

“Man kommer til en tom plads, og få dage senere står der næsten en færdig hal.”

Da Mathias fik stort kørekort, og muligheden for at blive montør opstod, var han ikke i tvivl om, at det var den vej, han skulle gå.

”Jeg elsker, at vi kommer rundt i verden og oplever en masse. Det er fedt, at vi er så selvstændige og løser problemerne, når de opstår ude i marken.”

For Mathias hænger godt håndværk og et godt arbejdsmiljø tæt sammen. Der skal være plads til både samarbejde, godt humør og fokus på opgaven. Ligesom Bao fremhæver han også arbejdet i al slags vejr som en del af jobbet. Det giver oplevelser, man tager med sig videre.

Et af de projekter, der har gjort størst indtryk på ham, var en opgave på den norske ø Selbjørn, hvor han var sidste vinter.

”Vi skulle med to færger for at komme frem til øen, og turen bød både på sne og regn – og det var sindssygt koldt. Det glemmer jeg aldrig.”

Netop variationen holder motivationen høj.

”Den ene dag kan man lave en lille ridehal og den næste kan det være en kæmpestor logistikhal. Jeg troede aldrig, jeg skulle være med i så store byggerier.”

Kunne du se dig selv som montør hos DS Stålkonstruktion?
Se vores ledige stillinger.

Læs mere om jobbet som montør.

Om forfatteren

Cecilie Grønning Krieger

Som uddannet journalist og serviceøkonom er Cecilie klædt godt på til at bidrage til den digitale kommunikation hos DS Gruppens selskaber. Hun kommunikerer med et kreativt tvist samtidig med at holde fokus på fakta, uanset om det internt eller eksternt; medarbejderportrætter eller projektnyheder. Cecilie har tidligere erfaring med både avisartikler, podcast, video og andre dele af journalistikken.

Varm velkomst og værdifuldt indblik i DS-koncernen

Når man ansættes i en virksomhed, som faktisk er én plus fire, er det dejligt, at der er tid til at få syn for sagen. Derfor er vores introdag ”Ny i DS” også en spændende og informativ dag for nye ansatte.

Vi holder løbende introdage for nye ansatte, og den seneste blev holdt i går og var som altid en rigtig god dag.

Dagen startede med introduktion til DS-koncernens historie og vores vej ind i GOLDBECK. Så tog Jonas Bang Eriksen og Nils Stidsborg Arvidsson over for at sætte alle ind i, hvordan DS Flexhal A/S arbejder, og fortælle om alle vores glade samarbejdspartnere.

Og så var det ellers tid til roadtrip. Alle iførte sig sikkerhedssko, -vest og -hjelm og vendte snuden mod DS Elcobyg A/S, hvor Flemming Hvidberg Madsen som altid fortalte passioneret om beton, og hvorfor vi er så gode til det.

Efter frokost gik turen videre til DS Stålkonstruktion A/S, hvor Kenny Ursin vidste rundt i deres store haller, hvor ekspertisen indenfor stålkonstruktion er tydelig.

Sidste stop uden for hovedkontoret var DS Stålprofil A/S, hvor Rasmus Revsbæk Hansen fortalte om deres tidløse tag- og facadeløsninger, og hvordan de bliver til.

Dagen blev afsluttet med et indblik i vores shared functions som marketing med Tina Woods i spidsen, People & Culture under ledelse af Birgitte Svejstrup og selvfølgelig IT med Morten Abildgaard Hansen for bordenden.

En tætpakket dag med mange skridt og meget information. Det er altid fedt at mærke, hvordan vores folk brænder for deres arbejde!

Tak fordi I ville deltage og velkommen til DS.

Om forfatteren

Cecilie Grønning Krieger

Som uddannet journalist og serviceøkonom er Cecilie klædt godt på til at bidrage til den digitale kommunikation hos DS Gruppens selskaber. Hun kommunikerer med et kreativt tvist samtidig med at holde fokus på fakta, uanset om det internt eller eksternt; medarbejderportrætter eller projektnyheder. Cecilie har tidligere erfaring med både avisartikler, podcast, video og andre dele af journalistikken.

Lasse “lean’er” sig tilbage

Nu skal du møde en DS’er, der bærer betegnelsen “nørd” med stor stolthed. Fra han var ganske lille, har han skilt elektronik ad for at se, HVORFOR det virkede. Og denne medfødte “nørde-app” tager Lasse med sig på arbejde i PTA-afdelingen hos DS Stålkonstruktion, hvor han automatiserer rutineopgaverne væk.

I PTA arbejder Lasse Veirum Larsen med at gøre tegninger klar til produktion. Men ved siden af det daglige arbejde nørder han med automatisering og AI, og han ser et stort potentiale i at fjerne rutineopgaver, så der bliver mere tid til det arbejde, der kræver menneskelige øjne, erfaring og omtanke.

Lasse bliver 40 år i år. Han er Hobro-dreng, bor i Stoldalen med sin kone Ilona og børnene Liv på 10 år og Ludwig på 6 år.

Han er uddannet klejn­ smed og be­ skriver sig selv, med et grin, som en “helt almindelig smedebasse”. Og vejen fra svejseværkstedet til skærmene i PTA-afdelingen har været en helt naturlig udvikling for Lasse.

“Bare fordi man er smedebasse, kan man jo godt ende med at lave sådan noget, som jeg laver nu, særligt når man har en nørdet side. Det er superfedt”, griner Lasse.

Lasse startede hos DS Stålkonstruktion for snart 10 år siden. Inden da havde han været vidt omkring som smed, personlig hjælper, servicemand, vedligeholdelsestekniker og varemodtager. I dag sidder han med dét, der sker, lige før stålet bliver savet, skåret og bearbejdet i produktionen. fortælle maskinen, hvordan stålet skal skæres”.

Når programmerne er klar, lægges de i et mappesystem, så kollegerne ved maskinerne kan finde dem. Samtidig printes der papirer som startskud til produktionen. Herefter kan operatørerne finde den rigtige ordre, hente programmet og sætte maskinerne i gang. Arbejdet består både i at få emnerne igennem systemet og i at optimere undervejs.

“Det er vores optimering, der er vores stolthed. Vi skal hele tiden forsøge at bruge så lidt stål som overhovedet muligt”.

Det betyder, at flere ordrer samles på samme plade, at placeringen af emnerne bliver nøje vurderet, eller at et større emne bliver delt op, så materialet udnyttes bedre. Det lyder måske enkelt, men ifølge Lasse kræver processen både overblik, erfaring og en konstant jagt på den smarteste løsning, før stålet rammer maskinen.

“Der er rigtig meget tænke­ arbejde i hele tiden at overveje, om jeg kan gøre det her anderledes, og om det her er den bedste måde”.

Fra tegning til maskine

I PTA-afdelingen er Lasse og kollegerne bindeleddet mellem tegnebordet og produktionen.

“Vi tager egentlig alt det, tegnerne har lavet, og konverterer det til maskinerne, så skæreprogrammet kan fortælle maskinen, hvordan stålet skal skæres”.

Når programmerne er klar, lægges de i et mappesystem, så kollegerne ved maskinerne kan finde dem. Samtidig printes der papirer som startskud til produktionen. Herefter kan operatørerne finde den rigtige ordre, hente programmet og sætte maskinerne i gang. Arbejdet består både i at få emnerne igennem systemet og i at optimere undervejs.

“Det er vores optimering, der er vores stolthed. Vi skal hele tiden forsøge at bruge så lidt stål som overhovedet muligt”. Det betyder, at flere ordrer samles på samme plade, at placeringen af emnerne bliver nøje vurderet, eller at et større emne bliver delt op, så materialet udnyttes bedre.

Det lyder måske enkelt, men ifølge Lasse kræver processen både overblik, erfaring og en konstant jagt på den smarteste løsning, før stålet rammer maskinen. “Der er rigtig meget tænke­ arbejde i hele tiden at overveje, om jeg kan gøre det her anderledes, og om det her er den bedste måde”.

Opgaverne må ikke være personafhængige

I PTA sidder de seks medarbejdere, og de kan i store træk løse de samme typer opgaver. Det er helt bevidst. Den tilgang gør afdelingen mindre sårbar.

“Vores mantra er, at vi alle sammen skal kunne holde fri. Hvis én ikke er her, skal en anden stadig
kunne færdiggøre en ordre”. Men det betyder også, at mange opgaver gentages igen og igen. Og netop de gentagelser har Lasse fået øje på med sine AI- og automatiseringsbriller.

Gentagelser kan automatiseres

Lasse begyndte at kigge på automatisering, fordi han fik øje på de mange små rutiner, der gentager sig i hverdagen. Det kan være at hente filer, flytte dem til de rigtige mapper, åbne programmer og gøre klar til
det egentlige arbejde.

“Alt det med at få tingene ind i programmet, før vi kan viderebehandle dem, er jo en nødvendig del af processen. Men det er ikke dér, fagligheden ligger. Hvis vi kan automatisere den del, får vi mere tid
til det arbejde, der kræver vores erfaring og vurdering”.

For Lasse handler løsningen i virkeligheden om Lean i en moderne udgave – at automatisere de faste trin, der ikke kræver faglig vurdering, så tiden kan bruges dér, hvor den skaber mest værdi. Han vurderer, at automatisering kan fjerne 10-15 procent af den daglige arbejdsbyrde i afdelingen.

“Hvis vi fjerner det trin, hvor vi først skal lægge tingene ind i et program, før vi kan arbejde videre med dem, kan vi jo spare helt sindssygt meget tid i hverdagen. Hvis vi kan automatisere hele det step, så er det et kæmpe skridt”.

– Lasse

Lasse har bl.a. arbejdet med Po­wer Automate, som kan automatisere handlinger på computeren ved at
genkende knapper, billeder og faste sekvenser på skærmen.

“Du kan tage billeder og steppe dig igennem hele arbejdet, og så faktisk få den til at gøre det i de samme
sekvenser hver gang”.

Næste skridt

Automatiseringen er kun første del af Lasses idé. Næste skridt er at kombinere faste automatiserede flows med AI. Han forestiller sig en løsning, hvor AI kan hjælpe med at lukke hullerne i de automatiserede processer.

“Hvis man kan koble AI sammen med automatiseringen, kan vi måske hente yderligere 10 procent. Så er vi måske oppe på 25-30 procent i effektivisering, fordi der er opgaver, vi ikke længere behøver at lave manuelt”, fortæller Lasse begejstret.

En digital makker Lasse ser især potentiale for sig selv og kollegerne. AI kan gøre det lettere at bygge små værktøjer, flows og automatiseringer uden at man nødvendigvis kan kode fra bunden.

“Det er jo næsten som at få en privat udviklerfyr til at sidde lige ved siden af sig”.

Det kunne f.eks. være en AI, der flytter XML-filer fra mails til den rigtige mappe, opretter kalenderaftaler, finder data i projekter eller bygger små hjælpeværktøjer.

Vi skal arbejde smartere

PTA-koordinator Brian­ Bagger Pedersen, der er Lasses daglige leder, ser også muligheder i det engagement, Lasse bringer til afdelingen.

“Lasse viser stor interesse for AI, og jeg kan tydeligt se, at han har ret i, at vi kan drage stor nytte af dette værktøj. Det er vigtigt, at man som leder tager ansvar for at kigge ind i de muligheder, som vores medarbejdere viser os. Der er ingen tvivl om, at AI er vejen frem. AI i produktionen handler om at arbejde smartere. Det skal være sjovt og positivt at gå på arbejde, og hvis disse muligheder kan hjælpe med det, siger vi ja tak”.

AI som hjælp, ikke erstatning

Når man taler kunstig intelligens og automatisering, dukker spørgsmålet hurtigt op: Hvad sker der med arbejdspladserne? Lasse lægger ikke skjul på, at han også selv tænker over det.

“Det er jo ikke fordi, vi skal gøre os selv overflødige. Men hvis AI kan overtage nogle af de ensformige opgaver, kan vi bruge tiden på det, hvor vi selv skaber mest værdi”.

Og udviklingen er en nødvendighed. I fremtiden bliver der færre hænder på arbejdsmarkedet, og der­ for mener han, at virksomheder er nødt til at arbejde smartere.

“Hvis ikke vi rykker os, så bliver vi bare lige pludselig for dyre”. For ham handler det om at bruge teknologien klogt. Ikke ukritisk, men heller ikke så forsigtigt, at man står stille, mens andre bevæger sig.

“Hvis ikke vi gør det, så taber vi lige pludselig. Så bliver vi kørt over”.

PTA-koordinator Brian Bagger Pedersen bakker op om Lasses nysgerrighed og ser også AI som et værktøj til at arbejde smartere i produktionen. Foto: Annemarie (Fie) Baumann.

Har slået butleren ihjel seks gange

Lasses interesse for teknologi er ikke ny. Som yngre skilte han telefoner og computere ad, slettede styresystemer og lagde nye ind, bare for at se, hvad der skete. Hvis noget gik i stykker, måtte han finde ud af, hvordan det kunne reddes igen.

“Det er trial and error. Det er alt, hvad jeg har gjort”.

Den samme tilgang bruger han i dag med AI. Han bygger, tester, ødelægger og bygger igen. Nogle gange virker det. Andre gange går det galt, og så må han rulle tilbage til en tidligere version.

“Jeg tror, jeg har slået James ihjel seks gange indtil videre”, siger Lasse med et grin.

James er Lasses digitale butler derhjemme, og selv om han indimellem går i knæ under Lasses ivrige eksperimenter, kan han allerede hjælpe med en del. James kan f.eks. oprette kalenderaftaler ud fra mailinvitationer, hjælpe Lasses litauiske kone med danske formuleringer og svare på datterens spørgsmål.

Lasse har sågar bygget nogle klare rammer ind i James. Hvis datteren spørger om noget, der ikke passer sig til en 10-årig, er James programmeret til at lede hende videre til mor og far.

“Det er jo det, der er så vildt. Man kan faktisk bygge en digital hjælper, der både kan løse praktiske opgaver og kende sine egne grænser, og jeg vil simpelthen finde ud af, hvad teknologien faktisk kan – 100 procent”, fortæller Lasse.

Mulighederne skal prøves af

Når Lasse taler om AI på arbejdspladsen, handler det ikke om at kaste sig ukritisk ud i teknologien. Sikkerheden skal være på plads, og følsomme oplysninger skal blive hos DS. Derfor ser han især muligheder i lokale løsninger, hvor AI afgrænses tydeligt og kun får lov til at gøre det, den er sat til.

“Hvis noget er en DS-hemmelighed, så ligger det kun her”. For Lasse er næste skridt at undersøge teknologien mere målrettet i praksis. Ikke som et færdigt svar, men som et udviklingsspor, hvor man kan teste, hvordan AI kan gøre hverdagen smartere, også i andre afdelinger med mange gentagne processer.

“Vi skal rykke os. Vi skal turde undersøge mulighederne og give plads til at prøve nogle ting af i praksis”

– Lasse.

Og hvis nogen stadig skulle være i tvivl, står det efter en snak med Lasse ret klart – han er ikke typen, der venter på, at fremtiden ringer på døren. Han har allerede skilt dørklokken ad for at se, om den kan automatiseres.

På falderebet afslører han da også, at en af de store drengedrømme er at bygge sit eget spil. For selvfølgelig er Lasse gamer. Og her ser han, ligesom på arbejdet, AI som et værktøj, der kan gøre vejen fra idé til virkelighed lidt kortere.

Lasse er ikke typen, der venter på, at fremtiden ringer på døren. Han har allerede
skilt dørklokken ad for at se, om den kan automatiseres

Om forfatteren

Annemarie (Fie) Baumann

Med sin solide erfaring som både grafiker og art director sætter Fie den visuelle retning for kommunikationen i DS Gruppens selskaber, og med sit skarpe øje for design, sørger hun for, at det visuelle understøtter budskabet og fanger opmærksomheden. Derudover har Fie også mange års erfaring som både skribent og fotograf blandt andet fra sin tid i forlagsvirksomhed og eget reklamebureau. Med sig i bagagen har Fie også erfaring med visuel kommunikation til både B2B og B2C.

Tre gange C2C – og stadig ikke en nem øvelse

DS Stålprofil er re-certificeret Cradle to Cradle Certified® på Bronze-niveau. Bag certificeringen ligger et omfattende arbejde på tværs af organisationen – og et bevidst valg om at styrke både kvalitet, dokumentation og position i markedet.

Det er tredje gang, virksomheden går igennem processen om at blive C2C certificeret, og selvom erfaringen er der, er det ikke blevet lettere.

”Det kræver tid. Det er ikke noget, man kommer sovende til,” siger ECS og bæredygtighedschef Svanborg Guðjónsdóttir, der har været en del af arbejdsgruppen bag certificeringen.

Cradle to Cradle skiller sig ud fra mange andre certificeringer ved at stille krav til hele produktets livscyklus og værdikæde. Det handler ikke kun om materialer eller intentioner, men om dokumentation på tværs af fem områder: materialesundhed, cirkularitet, klima og luft, vand og jord samt sociale forhold.

Arkitektkonsulent Michael Højgaard Jensen er tovholder på re-certificeringen.

”Vi synes, certificeringen signalerer en gennemsigtighed omkring, at vi har styr på vores processer.”

– Michael

Derfor bruger vi tid på det

Arbejdet med certificeringen kræver mange timer og involverer flere dele af organisationen. Derfor er det også relevant at spørge: hvorfor gør vi det?

En del af svaret ligger i markedet.

DS Stålprofil er – så vidt teamet ved – de eneste i deres branche med certificeringen. Det giver et stærkt udgangspunkt i dialogen med kunder og samarbejdspartnere, og gør det til et konkurrenceparameter.

Men det handler ikke kun om markedet. Det handler også om den måde, vi arbejder på.

Certificeringen stiller krav til dokumentation, transparens og ansvarlighed. Det ligger tæt op ad vores egen tilgang til kvalitet og ordentlighed – at vi står inde for det, vi leverer, og arbejder systematisk med at blive bedre.

Det er ikke kun én afdeling

Selvom certificeringen gælder DS Stålprofils Greencoat-produkter, er arbejdet ikke afgrænset til ét område.

Cradle to Cradle stiller krav til dokumentation på tværs af hele værdikæden. Det betyder, at arbejdet spænder fra data og processer internt til samarbejdet med leverandører.

”Noget af det, der gør C2C krævende, er, at det ikke kun handler om os,” som kvalitetsspecialist Mads Thirup Nielsen siger.

Arbejdsgruppen bag re-certificeringen: Indkøbschef Kasper Schreiber-Jakobsen, kvalitetsspecialist Mads Thirup Nielsen, arkitektkonsulent Michael Højgaard Jensen og ESG- og bæredygtighedschef Svanborg Guðjónsdóttir. Foto: Annemarie (Fie) Baumann.

Mads har haft en afgørende rolle i arbejdet med certificeringen, da han har stået for arbejdet med data og dokumentation, men lige så afgørende har indkøbschef fra DS Stålprofil Kasper Schreiber-Jakobsen været, da han har været bindeleddet til leverandørerne – i særdeleshed SSAB.

”Vi er afhængige af andre led. Vi har behov for rigtig mange data fra vores leverandører,” forklarer Mads Thirup Nielsen.

Det betyder i praksis, at certificeringen ikke kan løftes af én afdeling alene. Den kræver samarbejde på tværs – og en fælles forståelse for, at kvalitet, dokumentation og ansvar hænger sammen i det, vi leverer.

Hvorfor arbejdet heller ikke kunne gøres uden Svanborg Guðjónsdóttir, der har haft fokus på de sociale forhold og politikkerne bag certificeringen. Samtidig har Michael Højgaard Jensen haft det samlede overblik og holdt styr på processen.

Kravene bliver skærpet

Denne gang er kravene skærpet, og manualen er opdateret med flere underpunkter. Det betyder, at endnu mere skal kunne forklares, dokumenteres og verificeres.

”Der ligger et forventningspres om forbedringer over tid. Det kan være krævende. Men det er også med til at skubbe os i den rigtige retning.”

– Michael

Foto: Annemarie (Fie) Baumann.

Certificeringen fungerer som en løbende påmindelse om, at vi ikke kan stå stille. Der er en forventning om udvikling – og det holder fokus på at forbedre både produkter, processer og samarbejder.

Noget vi faktisk bruger

Cradle to Cradle er ikke kun et diplom. Det er et konkret værktøj i dialogen med kunder og samarbejdspartnere.

Det giver et dokumenteret grundlag for at sammenligne løsninger og træffe beslutninger – uden at det hele ender i mavefornemmelser.

Samtidig taler meget af datagrundlaget direkte ind i det ESG-arbejde, mange allerede arbejder med.

Hvad tager vi med videre

At blive re-certificeret for tredje gang er en milepæl. Men måske vigtigere er det, hvad arbejdet sætter i gang.

”Vi tror på, at det her med bæredygtighed er kommet for at blive,” lyder det fra Mads med et smil.

Det skaber et kontinuerligt fokus på forbedringer og på at udvikle både produkter og processer. Og det understøtter vores ambition om at levere løsninger i høj kvalitet – med respekt for både mennesker og omgivelser.

Om forfatteren

Cecilie Grønning Krieger

Som uddannet journalist og serviceøkonom er Cecilie klædt godt på til at bidrage til den digitale kommunikation hos DS Gruppens selskaber. Hun kommunikerer med et kreativt tvist samtidig med at holde fokus på fakta, uanset om det internt eller eksternt; medarbejderportrætter eller projektnyheder. Cecilie har tidligere erfaring med både avisartikler, podcast, video og andre dele af journalistikken.

Torben giver stafetten videre i god tid

Efter 26 år som montagechef giver Torben Larsen stafetten videre med samme ordentlighed og ansvar, som har præget hele hans arbejdsliv. Nu ser han frem mod pensionstilværelsen med flere rejser, morgengymnastik klokken seks og måske en autocamper i indkørslen.

For halvandet år siden gik Torben Larsen til sin leder Claus Rathmann Barnewitz, COO, i DS Stålkonstruktion med en klar besked:

”Når jeg bliver 62 år, er jeg ikke chef for montagen længere.”

Efter 26 år som montagechef var det vigtigt for Torben ikke at stoppe fra den ene dag til den anden men stille og roligt at drosle ned i tid.

”Jeg vil gerne sikre en god overdragelse, så stafetten gives videre på en god, forsvarlig måde,” fortæller han.

At Torben valgte at fortælle om sine planer om pension i god tid, siger meget om ham. Ifølge ham var det den eneste rigtige måde at gøre det på. Selv nu, hvor pensionstilværelsen nærmer sig, fylder ansvaret for kollegaerne og ønsket om at efterlade tingene ordentligt meget for ham.

“At Torben kommer i god tid og fortæller, at han vil gå på pension, passer meget godt til den måde, han altid har været på. Han tænker ikke kun på sig selv, men også på kollegaerne og den afdeling, han har
været med til at bygge op gennem årene. Det betyder meget, at der er tid til stille og roligt at give erfaringen videre, og det giver både tryghed for kollegaerne og for virksomheden. Der ligger enormt meget viden i Torbens rolle, som man ikke bare overtager fra den ene dag til den anden. Med Torbens tidlige udmelding har vi allerede ansat hans efterfølger, som nu får mulighed for at komme godt ind i rollen,” fortæller Claus.

Torben vil nu stille og roligt trappe ned i tid frem mod pensionen.

“I DS ved vi, at behov ændrer sig gennem arbejdslivet. Derfor forsøger vi at finde løsninger, der fungerer godt for både medarbejderen og arbejdspladsen,” tilføjer Claus.

Foto: Annemarie (Fie) Baumann.

Kollegaerne skaber DS-ånd

Netop ordentlighed har præget Torbens måde at være montagechef på gennem 26 år i DS Stålkonstruktion.

”Vores butik er gennemsyret af ordentlighed. Vi behandler vores medarbejdere, kunder og leverandører ordentligt, og hvis der er konflikter, løser vi dem. Firmaet har altid behandlet mig godt. Derfor vil jeg også behandle det ordentligt ved at melde ud i god tid, at jeg ønsker at gå på pension,” fortæller han.

Noget af det, der har fået Torben til at trække i arbejdstøjet hver dag gennem 26 år, er den konstante udvikling, der er i DS Stålkonstruktion.

”Der er ikke nogen dage, der er kedelige. Der er hele tiden nye markeder, kunder, udfordringer og i særdeleshed spændende projekter,” fortæller Torben.

Ifølge Torben er den særlige DS-ånd i DS Stålkonstruktion bygget op over mangeårige relationer og samarbejder. Og særligt kollegaerne og direktionen har betydet meget for hans tid i DS.

Flere af kollegaerne i montagen i dag var der også, da Torben startede i år 2000, og siden er der kommet rigtig mange gode kollegaer til, som han har arbejdet sammen med i både 10 og 20 år. Torben fremhæver også, at et godt samarbejde med service- og elafdelingen og øvrige kollegaer, har betydet meget for ham.

”Vi har et godt kollegaskab, og vi er der for hinanden. Det er værd at blive for,” fortæller Torben.

Drift handler om mennesker

For Torben har rollen som montagechef været en livsstil. Særligt det, at driften kører i hverdagen, har været vigtigt for ham. Montørerne, kunderne, produktionen og udstyret skal spille sammen, så folk har de bedste forudsætninger for at yde et godt stykke arbejde.

”Når der opstår problemer sent om aftenen, og der for eksempel er en sygemelding, en punktering, et hotelværelse, der mangler, eller en kunde flytter en montage, har jeg gerne været problemløseren,” fortæller Torben.

Ifølge Torben hænger gode rammer og arbejdsglæde tæt sammen. Derfor har det været vigtigt for ham at sikre ordentligt udstyr og hurtige løsninger, når medarbejderne har brug for det i hverdagen. Når folk har gode betingelser for at lykkes i deres arbejde, skaber det motivation for at fortsætte. Det er en positiv spiral, som Torben sammenligner med sport:

”Når man dyrker sport, får man mere energi, som gør, at man kan præstere bedre. Når man så præsterer bedre, giver det igen mere motivation og energi,” fortæller Torben.

En branche i udvikling

Selvom Torbens stillingsbetegnelse har været den samme, har branchen udviklet sig gennem årene:

”Førhen var en hal på 100 tons en kæmpe sag, som vi fejrede med kage på kontoret. I dag rejser vi flere kostalde på 100 tons om ugen uden at blinke med øjnene,” fortæller Torben.

Et projekt som Torben ser tilbage på med stor stolthed, er et site i Nordsverige, hvor montagen i løbet af 12-13 måneder leverede og monterede 15.500 tons stål i 2025.

Torben fortæller, at det gennem årene er blevet mere kompliceret med det papirmæssige:

”Der er kommet langt flere dokumentationskrav, anmeldelser og dokumenter, der skal gennemlæses, når der for eksempel skal rejses en kostald. I dag er der næsten flere på kontoret end på marken,” fortæller Torben.

Udviklingen kan også mærkes internt i DS Stålkonstruktion. Da Torben startede, var der omkring 30 funktionærer til julefrokosten. I dag nærmer tallet sig 135.

Ordentlig overdragelse

For Torben handler beslutningen om at give stafetten videre også om at vide, hvornår det er tid til at træde et skridt tilbage.

”Jeg vil ikke ende med at være en sur, gammel mand, der sidder for bordenden og siger nej til alting og stopper al udvikling. Så jeg stopper i god tid,” fortæller han.

Selvom Torben stopper i DS, vil han altid have orange blod i årerne og føle et ansvar for virksomheden og kollegaerne.

”Min viden om stålbranchen skal firmaet have, inden jeg går ud ad døren for sidste gang. Det er nemlig også firmaets viden,” fortæller han.

Hvornår Torben går ud ad døren i montagen for sidste gang, er endnu ikke fastlagt.

Michael Theil Jensen er den nye montagechef, som startede den 18. maj, han skal med tiden overtage stafetten fra Torben. Foto: Annemarie (Fie) Baumann.

Rejselyst og morgengymnastik

Selvom Torben kommer til at savne kollegaerne og dynamikken i hverdagen, glæder han sig også til et nyt kapitel.

Gennem årene har han besøgt godt og vel 45-50 lande, og rejselysten er ikke blevet mindre.

”Hver gang jeg ser et verdenskort, bliver jeg tændt. Der er ikke et sted, hvor jeg ikke kunne tænke mig at komme hen,” fortæller han.

Til juni går turen til Canada, hvor han og konen skal rejse rundt i tre uger i autocamper. Og til august tager Torben selv på togtur til og rundt i Schweiz. Og hvem ved – måske ser vi Torben køre rundt i egen autocamper i fremtiden, hvis ellers turen rundt i Canada går godt.

Udover rejsedrømme, vil Torben holde fast i de gode vaner. Morgengymnastik på køkkengulvet og en aftenaktivitet, som at gå tur, crosstræne eller spinne, har gennem årene været en god måde at stresse af på og samtidig gøre noget godt for kroppen. ”Jeg glæder mig til ikke at skulle stå op klokken 5 for at lave morgengymnastik. Det kan jeg godt lige rykke en time til klokken 6,” fortæller Torben med et smil.

Om forfatteren

Signe Rafael Jensen

Signe er studentermedhjælper inden for kommunikation, og som studerende på DMJX tager hun den nyeste viden om kommunikation direkte fra hendes uddannelse med til DS. Hos DS bidrager Signe til DS Gruppens og datterselskabernes interne og eksterne kommunikation. Signe laver indhold til hjemmeside og sociale medier, og med en særlig interesse for CSR-kommunikation, griber hun opgaver som medarbejderportrætter, historier om vores sponsorater og artikler til vores medarbejdermagasin.

Han kom med den rigtige indstilling

Efter næsten 20 år i griseproduktion skiftede Regis branche og blev en del af aftenholdet hos DS Stålprofil. I dag er han et eksempel på, hvordan vilje til at lære og godt samarbejde kan gøre en stor forskel i produktionen.

Når Regimantas Bliudzius (Regis) møder ind på aftenholdet hos DS Stålprofil klokken 14.30, starter arbejdsdagen sjældent det samme sted to dage i træk. Nogle dage står han ved bukkemaskinerne. Andre dage hjælper han med pakning eller ved robotten. Det er netop variationen, han godt kan lide.

”Jeg står lidt her og lidt der. Det er meget afvekslende,” fortæller han på engelsk, da dansk stadig kan være en udfordring.

Selvom han i dag virker rolig og hjemmevant i produktionen, var begyndelsen noget andet. For bare syv måneder siden havde han aldrig arbejdet med stålproduktion før. Alt var nyt. Maskinerne, opgaverne og måden at arbejde på.

”Jeg var ret nervøs den første dag. Alt var nyt,” siger han med et smil.

I dag er han blevet en vigtig del af holdet på DS Stålprofil. Ikke fordi han råber højest eller fylder mest, men fordi han møder ind med den samme tilgang hver dag: viljen til at lære, lysten til at hjælpe og en naturlig ja-hat.

Medarbejderne gør forskellen

Hos DS Stålprofil fylder rekruttering meget. Det er blevet sværere at finde medarbejdere, og derfor handler det ikke længere kun om erfaring og faglige kompetencer.

”Medarbejdere er vores vigtigste aktiv. Man kan købe alle mulige maskiner og trucks og materialer, men det bliver ikke til noget uden medarbejdere,”

– produktionschef Rasmus Revsbæk Hansen.

Derfor er holdninger og samarbejdsevner mindst lige så vigtige som erfaring. Og netop dét gjorde indtryk, da Regis kom ind ad døren.

”Hvis vi ikke kan få en medarbejder med de rette kompetencer. kan vi i stedet lære dem op, hvis de kommer med den rigtige indstilling. Det gør Regis jo i høj grad,” siger Rasmus.

For ledelsen og kollegerne er det især hans tilgang til nye udfordringer, der skiller sig ud.

”Han ser ikke begrænsninger – han ser muligheder,” som hans teamleder Mikkel Thisted beskriver det.

Regis og produktionschef Rasmus Revsbæk Hansen sammen i produktionen, hvor Regis har vist stort initiativ og fundet en god vej ind i fællesskabet.

Fra Litauen til Danmark

Regis er 43 år og kommer oprindeligt fra Litauen. Han flyttede til Danmark tilbage i 2006. Dengang var planen egentlig bare at prøve noget nyt og få noget erfaring.

Men livet tog en drejning undervejs. Familien kom til, og Danmark blev hjem. I dag bor han i Vegger sammen med sin kone og deres to børn, en søn på 13 og en datter på 16 år.

Historien om hans kone er næsten som noget fra en film. De gik i samme klasse i Litauen i 12 år, før de senere fandt sammen igen i Danmark.

”Så kom jeg hertil, og på en eller anden måde fandt vi hinanden igen,” fortæller Regis.

Naturligt nok, er det også familien i Vegger, han bruger sin tid på, når han ikke er på arbejde. Til sommer har han også planer om at begynde at fiske med sin søn.

”Min søn går meget op i fiskeri, så det vil jeg også lære noget om,” fortæller han.

Et stort brancheskifte

Før tiden hos DS Stålprofil arbejdede Regis næsten 20 år i griseproduktion. Det var et arbejde, han kendte ud og ind. Men efter mange år begyndte tankerne om noget nyt at fylde mere.

”Det er hårdt fysisk arbejde, så det kan være svært at fortsætte med, når man bliver ældre,” siger han.

Muligheden for at skifte branche kom gennem netværk. En tidligere medarbejder hos DS Stålprofil kendte Regis privat og gjorde ham opmærksom på jobbet. Første gang passede tidspunktet ikke, men senere tog Regis selv initiativet og kiggede forbi produktionen. Kort tid efter var han ansat.

Historien viser også noget vigtigt om arbejdspladsen og kulturen omkring den.

”Det er en god måde at komme indenfor døren på, når man viser initiativ,” fortæller produktionschefen.

En stejl læringskurve

Da Regis begyndte hos DS Stålprofil, havde han aldrig stået ved en bukkemaskine før. I dag kan han håndtere de fleste.

”Det er vildt, hvor godt han er kommet efter det på så kort tid,” fortæller Mikkel Thisted.

Selv tager Regis det mere roligt. Han beskriver ikke sig selv som en person, der taler meget om egne præstationer. Tværtimod virker han næsten lidt genert, når talen falder på, hvad han er god til.

”Jeg prøver bare at gøre mit bedste,” siger han.

Men i hverdagen lægger kollegerne mærke til udviklingen. Han lærer hurtigt, tager ansvar og spørger, når der er noget, han er i tvivl om.

”Hvis jeg har spørgsmål, kan jeg spørge hvem som helst. Folk hjælper meget,” fortæller han.

Det betyder også meget for ham, at samarbejdet fungerer. Aftenholdet består kun af Regis og Mads Andersen, og de to er blevet et stærkt team.

”Han er godt selskab,” siger Regis om sin kollega.

Og netop samarbejdet er afgørende i produktionen.

”De rigtige medarbejdere og deres interne samarbejde gør en kæmpe forskel,” siger Rasmus.

Dansk i hverdagen

Selvom interviewet foregår på engelsk, er dansk blevet en naturlig del af arbejdsdagen. På produktionen taler kollegerne dansk sammen, og det har været en vigtig del af Regis’ udvikling.

”Da jeg arbejdede i grisestalden, talte vi kun engelsk. Her taler vi dansk, så jeg lærer også dansk ved at være her,” fortæller han.

Det er tydeligt, at han værdsætter fællesskabet og tonen mellem kollegerne.

”Folk er meget venlige, og vi hjælper hinanden. Hvis der er brug for hjælp, så hjælper vi,” siger han.

Teamlederen Mikkel beskriver ham også som en person, der gerne går rundt og hilser på dagholdet, når han møder ind og spørger, om nogen mangler hjælp.

Teamlederen Mikkel Thisted har fulgt Regis’ udvikling tæt og er imponeret over, hvor godt han er kommet efter det på så kort tid.

”Jeg hjælper gutterne”

Når man spørger Regis selv, hvad der gør ham til en god kollega, svarer han bare:

”Jeg hjælper gutterne.”

Det lyder enkelt. Men måske er det netop den tilgang, der betyder mest i en produktion, hvor samarbejde, ansvar og hjælpsomhed er afgørende for, at hverdagen fungerer.

For nogle gange er det ikke de største ord, der beskriver en god kollega bedst. Det er det, man gør i praksis.

Om forfatteren

Cecilie Grønning Krieger

Som uddannet journalist og serviceøkonom er Cecilie klædt godt på til at bidrage til den digitale kommunikation hos DS Gruppens selskaber. Hun kommunikerer med et kreativt tvist samtidig med at holde fokus på fakta, uanset om det internt eller eksternt; medarbejderportrætter eller projektnyheder. Cecilie har tidligere erfaring med både avisartikler, podcast, video og andre dele af journalistikken.