Et par eftermiddage om ugen efter skole gik turen for 13-årige Emil Trend til tømrerværkstedet hos DS Elcobyg. Her var opgaven ganske konkret: Værkstedet skulle fejes, og der skulle ryddes op.

Tekst: Signe Rafael Jensen

Siden er kosten blevet skiftet ud med betonelementer, EPD’er, ERP-systemer og miljødata. I dag arbejder Emil nemlig som studentermedhjælper hos DS Elcobyg, og nu kombinerer han studiejobbet med et praktikforløb hos DS Gruppen.

Emils tilknytning til DS Elcobyg begyndte faktisk, før han blev medarbejder. Hans far, Bjarne Andersen, har arbejdet i virksomheden i mange år, og siden Emil var lille, har han været med sin far på arbejde.

”Når min far havde låsetjans og skulle rundt og låse alle døre, var jeg tit med som barn,” fortæller Emil.

Som 13-årig fik Emil selv sit første job hos DS Elcobyg som fejedreng.

Fra beton til data

Efter gymnasiet blev Emil støber i produktionen. Her armerede han betonelementer og lærte efterhånden også at pudse og glitte dem. Da han kom tilbage efter sit ophold i militæret, blev han det, man hos DS Elcobyg kalder en “pudsemand”, med ansvar for at pudse og glitte hallens elementer.

Efter tiden i produktionen tog Emil fem måneder til Sydamerika som backpacker, inden han begyndte på Aalborg Universitet. Her tog han en bachelor i Globale Forretningssystemer og læser i dag kandidaten Management Engineering med retningen Operations and Innovation Management.

DS Elcobyg slap han dog ikke. I sommerferierne arbejdede han fortsat i produktionen, og senere blev han studentermedhjælper på kontoret. En af hans første større opgaver var at udvikle DS Elcobygs EPD’er – både produkt- og projekt-EPD’er.

Siden er flere opgaver kommet til. I dag arbejder Emil med ERP-implementering med fokus på lagerstyring og på at kunne følge omkostninger mere detaljeret.

”Derfor består mit arbejde meget af systemer og at håndtere data, og omsætte hvad der sker i praksis til noget vores ERP-system kan arbejde med,” fortæller Emil.

Når svaret ikke ligger klar

For Emil er det især interessant, når opgaverne kræver, at han selv finder frem til en løsning.

”Lige så meget som jeg elsker data, lige så meget er min største udfordring, når de data, jeg skal bruge, ikke findes. Så må jeg udtænke nye måder eller metoder til at finde de data, jeg mangler.”

Som studentermedhjælper oplever Emil samtidig, at der er kort vej til kolleger på tværs af DS Elcobyg.

Det er en fordel i et arbejde, hvor opgaverne ofte spænder over flere afdelinger. Samtidig får Emil selv ansvar for sine opgaver og frihed til at finde løsningerne.

”Mine chefer giver mig meget ansvar og lov til selv at styre mine opgaver. De siger ikke til mig hele tiden, hvad jeg skal gøre, men stoler på, at jeg nok skal komme til dem, hvis jeg har brug for sparring,” fortæller Emil og fortsætter:

”Jeg har fundet ud af, at jeg trives godt med opgaver, som jeg kan vokse ind i og få ansvar for. Selvom en opgave kan virke stor på papiret, kan den godt lade sig gøre, hvis jeg deler den op i mindre etaper.”

En opgave på tværs åbnede en ny mulighed

En af Emils opgaver som studentermedhjælper har været bæredygtighedsrapportering til DS Gruppen. Her kom han i kontakt med DS Gruppens ESG Chef Svanborg Guðjónsdóttir.

Svanborg spurgte Emil, om han havde overvejet, hvor han gerne ville i praktik på tredje semester af sin kandidatuddannelse. Hun præsenterede samtidig muligheden for praktik i DS Gruppen.

”Det lød rigtig spændende og som noget, jeg godt kunne se mig selv i, så derfor sagde jeg ja,” fortæller Emil.

Nye opgaver på tværs af DS

Som praktikant hos DS Gruppen, skal Emil arbejde med miljødata på tværs af selskaberne og bygge videre på de erfaringer, han har fået hos DS Elcobyg.

Her skal han blandt andet være med til at kortlægge, hvor der mangler data, og undersøge, hvordan de kan indsamles mere effektivt. Arbejdet skal blandt andet understøtte de miljødata, DS Gruppen leverer videre til GOLDBECK.

Samtidig fortsætter han som studentermedhjælper hos DS Elcobyg under praktikforløbet.

Siden han som 13-årig fejede gulvet i tømrerværkstedet, har han arbejdet både i produktionen og på kontoret hos DS Elcobyg og fået erfaring med blandt andet EPD’er, ERP og miljødata.

Praktikken hos DS Gruppen bliver derfor en mulighed for at bruge de erfaringer i en ny sammenhæng – samtidig med at han fortsat er en del af DS Elcobyg.

David, Bao og Mathias begyndte tidligt hos DS Stålkonstruktion og er i dag med til at montere stålkonstruktioner på projekter i hele Skandinavien.

Livet som rejsemontør er ikke et almindeligt 8-16-job. Til gengæld byder det på store byggeprojekter, nye destinationer og en hverdag med ansvar, udvikling og stærkt sammenhold.

David Holt Larsen er 23 år og startede i DS Stålkonstruktion som boltdreng, da han var 15 år. Nu har han været rejsemontør i tre år, og han har rejst til både Norge, Sverige og Grønland.

Bao Hansen har ikke arbejdet andre steder end DS Stålkonstruktion. Han er 22 år i dag og rejser primært rundt i Danmark og Sverige.

Mathias Skou Jensen er 28 år og har ligesom David været montør i snart tre år. Han elsker, at jobbet tager ham så mange forskellige steder hen i verden – både til Norge, Sverige og Tyskland.

De tre er nogle af vores rejsemontører, der hver dag sørger for, at der bliver monteret stål og bygget bygninger. Fælles for dem er, at de er startet tidligt i arbejdslivet hos DS Stålkonstruktion og i dag er en del af et stærkt hold, hvor der er plads til både ansvar, udvikling og godt sammenhold.

Her kan du læse mere om dem, og hvorfor jobbet som montør er fedt.

David Holt Larsen

Som søn af Torben Larsen, der har været ansat i DS Stålkonstruktion som montagechef i 26 år, er det måske ikke så mærkeligt, at Davids arbejdsliv også har taget et smut forbi montage-livet.

Han begyndte som boltdreng og sagde ja, da han fik tilbuddet om at tage med på et projekt hos Northvolt i Sverige.

“Jeg tænkte, det kunne være sjovt, og siden har jeg bare hængt ved.”

Nye udfordringer på hvert projekt

Siden har David arbejdet på blandt andet et kontroltårn i Grønland, en tankfarm i Kalundborg og et stort projekt i Nordsverige.

“Ingen konstruktioner er ens. Man skal hele tiden tænke over opgaven og finde løsninger.”

Netop variationen er det, han sætter størst pris på.

Et projekt i Grønland gjorde særligt indtryk, da holdet måtte vente flere dage på specialfremstillede højmøtrikker.

“Herhjemme kan man købe dem med det samme. I Grønland måtte en lokal smed fremstille dem.”

Sammenhold og sikkerhed

Arbejdet betyder mange timer på landevejen og perioder væk hjemmefra.

“Når man er afsted i 10-14 dage, betyder det meget, at man fungerer godt sammen. Vi har et virkelig godt hold.”

Noget af det, der overraskede David mest, var det store fokus på sikkerhed.

“Vi tager mange kurser og certificeringer. Det giver en god forståelse for, hvorfor vi arbejder, som vi gør.”

Selv kom han direkte fra gymnasiet, men ifølge David er der mange forskellige veje ind i jobbet som rejsemontør.

“Hvis man kan lide at arbejde med hænderne, kan man lære det. Folk er gode til at hjælpe, så man hurtigt bliver en del af holdet.”

Bao Hansen

Præcis som David begyndte Bao Hansen også hos DS Stålkonstruktion med at samle bolte. Han var omkring 15 år, da han startede som boltdreng sammen med tre kammerater.

Efter HF blev han spurgt, om han havde lyst til at prøve montagearbejdet. Det blev starten på en karriere, han ikke har fortrudt.

“Jeg har ikke set mig tilbage siden.”

En typisk arbejdsdag starter for montørerne på byggepladsen kl. 7, og så arbejder de indtil kl. 19, hvorefter turen går tilbage til hotellet.

”Vores arbejdsdage er 12 timer, men det går så hurtigt. Det er virkelig kommet bag på mig. Når vi har gang i noget, tænker jeg slet ikke over tiden.”

Selvom Bao nu har arbejdet som montør i omkring tre år, kan der stadigvæk være sider af jobbet, som skal overvindes. På et projekt i Nordsverige skulle han arbejde 35 meter over jorden.

“Jeg var lidt nervøs første gang, fordi det er meget højt, men jeg lod bare være med at kigge ned. Så gik det fint.”

Han ved samtidig, at hjælpen altid er tæt på.

”Alle er superflinke og vil gerne hjælpe. Hvis der er noget, jeg ikke kan finde ud af, kan jeg bare spørge nogle af de mere erfarne, og så kommer de med en løsning.”

For Bao er sammenholdet afgørende.

 ”Der kan selvfølgelig være dårlige dage, hvor det regner, og der ikke er noget, der passer. Men ellers har vi det godt med hinanden. Det synes jeg er vigtigt, for ellers er det ikke sjovt at tage på arbejde.”

Og selvom jobbet kræver mange timer, mange kilometer og arbejde i al slags vejr, passer det ham godt.

“Jeg er hjemme i weekenderne og kan spille fodbold. Jeg har ikke planer om at lave noget andet.”

Mathias Skou Jensen

Fælles for mange af montørerne er, at de trives i en hverdag med fart på, frihed under ansvar og kollegaer, man kan regne med.

For Mathias Skou Jensen er det særligt det høje tempo og muligheden for hurtigt at se resultater i sit arbejde, der driver ham.

“Man kommer til en tom plads, og få dage senere står der næsten en færdig hal.”

Da Mathias fik stort kørekort, og muligheden for at blive montør opstod, var han ikke i tvivl om, at det var den vej, han skulle gå.

”Jeg elsker, at vi kommer rundt i verden og oplever en masse. Det er fedt, at vi er så selvstændige og løser problemerne, når de opstår ude i marken.”

For Mathias hænger godt håndværk og et godt arbejdsmiljø tæt sammen. Der skal være plads til både samarbejde, godt humør og fokus på opgaven. Ligesom Bao fremhæver han også arbejdet i al slags vejr som en del af jobbet. Det giver oplevelser, man tager med sig videre.

Et af de projekter, der har gjort størst indtryk på ham, var en opgave på den norske ø Selbjørn, hvor han var sidste vinter.

”Vi skulle med to færger for at komme frem til øen, og turen bød både på sne og regn – og det var sindssygt koldt. Det glemmer jeg aldrig.”

Netop variationen holder motivationen høj.

”Den ene dag kan man lave en lille ridehal og den næste kan det være en kæmpestor logistikhal. Jeg troede aldrig, jeg skulle være med i så store byggerier.”

Kunne du se dig selv som montør hos DS Stålkonstruktion?
Se vores ledige stillinger.

Læs mere om jobbet som montør.

Nu skal du møde en DS’er, der bærer betegnelsen “nørd” med stor stolthed. Fra han var ganske lille, har han skilt elektronik ad for at se, HVORFOR det virkede. Og denne medfødte “nørde-app” tager Lasse med sig på arbejde i PTA-afdelingen hos DS Stålkonstruktion, hvor han automatiserer rutineopgaverne væk.

I PTA arbejder Lasse Veirum Larsen med at gøre tegninger klar til produktion. Men ved siden af det daglige arbejde nørder han med automatisering og AI, og han ser et stort potentiale i at fjerne rutineopgaver, så der bliver mere tid til det arbejde, der kræver menneskelige øjne, erfaring og omtanke.

Lasse bliver 40 år i år. Han er Hobro-dreng, bor i Stoldalen med sin kone Ilona og børnene Liv på 10 år og Ludwig på 6 år.

Han er uddannet klejn­ smed og be­ skriver sig selv, med et grin, som en “helt almindelig smedebasse”. Og vejen fra svejseværkstedet til skærmene i PTA-afdelingen har været en helt naturlig udvikling for Lasse.

“Bare fordi man er smedebasse, kan man jo godt ende med at lave sådan noget, som jeg laver nu, særligt når man har en nørdet side. Det er superfedt”, griner Lasse.

Lasse startede hos DS Stålkonstruktion for snart 10 år siden. Inden da havde han været vidt omkring som smed, personlig hjælper, servicemand, vedligeholdelsestekniker og varemodtager. I dag sidder han med dét, der sker, lige før stålet bliver savet, skåret og bearbejdet i produktionen. fortælle maskinen, hvordan stålet skal skæres”.

Når programmerne er klar, lægges de i et mappesystem, så kollegerne ved maskinerne kan finde dem. Samtidig printes der papirer som startskud til produktionen. Herefter kan operatørerne finde den rigtige ordre, hente programmet og sætte maskinerne i gang. Arbejdet består både i at få emnerne igennem systemet og i at optimere undervejs.

“Det er vores optimering, der er vores stolthed. Vi skal hele tiden forsøge at bruge så lidt stål som overhovedet muligt”.

Det betyder, at flere ordrer samles på samme plade, at placeringen af emnerne bliver nøje vurderet, eller at et større emne bliver delt op, så materialet udnyttes bedre. Det lyder måske enkelt, men ifølge Lasse kræver processen både overblik, erfaring og en konstant jagt på den smarteste løsning, før stålet rammer maskinen.

“Der er rigtig meget tænke­ arbejde i hele tiden at overveje, om jeg kan gøre det her anderledes, og om det her er den bedste måde”.

Fra tegning til maskine

I PTA-afdelingen er Lasse og kollegerne bindeleddet mellem tegnebordet og produktionen.

“Vi tager egentlig alt det, tegnerne har lavet, og konverterer det til maskinerne, så skæreprogrammet kan fortælle maskinen, hvordan stålet skal skæres”.

Når programmerne er klar, lægges de i et mappesystem, så kollegerne ved maskinerne kan finde dem. Samtidig printes der papirer som startskud til produktionen. Herefter kan operatørerne finde den rigtige ordre, hente programmet og sætte maskinerne i gang. Arbejdet består både i at få emnerne igennem systemet og i at optimere undervejs.

“Det er vores optimering, der er vores stolthed. Vi skal hele tiden forsøge at bruge så lidt stål som overhovedet muligt”. Det betyder, at flere ordrer samles på samme plade, at placeringen af emnerne bliver nøje vurderet, eller at et større emne bliver delt op, så materialet udnyttes bedre.

Det lyder måske enkelt, men ifølge Lasse kræver processen både overblik, erfaring og en konstant jagt på den smarteste løsning, før stålet rammer maskinen. “Der er rigtig meget tænke­ arbejde i hele tiden at overveje, om jeg kan gøre det her anderledes, og om det her er den bedste måde”.

Opgaverne må ikke være personafhængige

I PTA sidder de seks medarbejdere, og de kan i store træk løse de samme typer opgaver. Det er helt bevidst. Den tilgang gør afdelingen mindre sårbar.

“Vores mantra er, at vi alle sammen skal kunne holde fri. Hvis én ikke er her, skal en anden stadig
kunne færdiggøre en ordre”. Men det betyder også, at mange opgaver gentages igen og igen. Og netop de gentagelser har Lasse fået øje på med sine AI- og automatiseringsbriller.

Gentagelser kan automatiseres

Lasse begyndte at kigge på automatisering, fordi han fik øje på de mange små rutiner, der gentager sig i hverdagen. Det kan være at hente filer, flytte dem til de rigtige mapper, åbne programmer og gøre klar til
det egentlige arbejde.

“Alt det med at få tingene ind i programmet, før vi kan viderebehandle dem, er jo en nødvendig del af processen. Men det er ikke dér, fagligheden ligger. Hvis vi kan automatisere den del, får vi mere tid
til det arbejde, der kræver vores erfaring og vurdering”.

For Lasse handler løsningen i virkeligheden om Lean i en moderne udgave – at automatisere de faste trin, der ikke kræver faglig vurdering, så tiden kan bruges dér, hvor den skaber mest værdi. Han vurderer, at automatisering kan fjerne 10-15 procent af den daglige arbejdsbyrde i afdelingen.

Lasse har bl.a. arbejdet med Po­wer Automate, som kan automatisere handlinger på computeren ved at
genkende knapper, billeder og faste sekvenser på skærmen.

“Du kan tage billeder og steppe dig igennem hele arbejdet, og så faktisk få den til at gøre det i de samme
sekvenser hver gang”.

Næste skridt

Automatiseringen er kun første del af Lasses idé. Næste skridt er at kombinere faste automatiserede flows med AI. Han forestiller sig en løsning, hvor AI kan hjælpe med at lukke hullerne i de automatiserede processer.

“Hvis man kan koble AI sammen med automatiseringen, kan vi måske hente yderligere 10 procent. Så er vi måske oppe på 25-30 procent i effektivisering, fordi der er opgaver, vi ikke længere behøver at lave manuelt”, fortæller Lasse begejstret.

En digital makker Lasse ser især potentiale for sig selv og kollegerne. AI kan gøre det lettere at bygge små værktøjer, flows og automatiseringer uden at man nødvendigvis kan kode fra bunden.

“Det er jo næsten som at få en privat udviklerfyr til at sidde lige ved siden af sig”.

Det kunne f.eks. være en AI, der flytter XML-filer fra mails til den rigtige mappe, opretter kalenderaftaler, finder data i projekter eller bygger små hjælpeværktøjer.

Vi skal arbejde smartere

PTA-koordinator Brian­ Bagger Pedersen, der er Lasses daglige leder, ser også muligheder i det engagement, Lasse bringer til afdelingen.

“Lasse viser stor interesse for AI, og jeg kan tydeligt se, at han har ret i, at vi kan drage stor nytte af dette værktøj. Det er vigtigt, at man som leder tager ansvar for at kigge ind i de muligheder, som vores medarbejdere viser os. Der er ingen tvivl om, at AI er vejen frem. AI i produktionen handler om at arbejde smartere. Det skal være sjovt og positivt at gå på arbejde, og hvis disse muligheder kan hjælpe med det, siger vi ja tak”.

AI som hjælp, ikke erstatning

Når man taler kunstig intelligens og automatisering, dukker spørgsmålet hurtigt op: Hvad sker der med arbejdspladserne? Lasse lægger ikke skjul på, at han også selv tænker over det.

“Det er jo ikke fordi, vi skal gøre os selv overflødige. Men hvis AI kan overtage nogle af de ensformige opgaver, kan vi bruge tiden på det, hvor vi selv skaber mest værdi”.

Og udviklingen er en nødvendighed. I fremtiden bliver der færre hænder på arbejdsmarkedet, og der­ for mener han, at virksomheder er nødt til at arbejde smartere.

“Hvis ikke vi rykker os, så bliver vi bare lige pludselig for dyre”. For ham handler det om at bruge teknologien klogt. Ikke ukritisk, men heller ikke så forsigtigt, at man står stille, mens andre bevæger sig.

“Hvis ikke vi gør det, så taber vi lige pludselig. Så bliver vi kørt over”.

Har slået butleren ihjel seks gange

Lasses interesse for teknologi er ikke ny. Som yngre skilte han telefoner og computere ad, slettede styresystemer og lagde nye ind, bare for at se, hvad der skete. Hvis noget gik i stykker, måtte han finde ud af, hvordan det kunne reddes igen.

“Det er trial and error. Det er alt, hvad jeg har gjort”.

Den samme tilgang bruger han i dag med AI. Han bygger, tester, ødelægger og bygger igen. Nogle gange virker det. Andre gange går det galt, og så må han rulle tilbage til en tidligere version.

“Jeg tror, jeg har slået James ihjel seks gange indtil videre”, siger Lasse med et grin.

James er Lasses digitale butler derhjemme, og selv om han indimellem går i knæ under Lasses ivrige eksperimenter, kan han allerede hjælpe med en del. James kan f.eks. oprette kalenderaftaler ud fra mailinvitationer, hjælpe Lasses litauiske kone med danske formuleringer og svare på datterens spørgsmål.

Lasse har sågar bygget nogle klare rammer ind i James. Hvis datteren spørger om noget, der ikke passer sig til en 10-årig, er James programmeret til at lede hende videre til mor og far.

“Det er jo det, der er så vildt. Man kan faktisk bygge en digital hjælper, der både kan løse praktiske opgaver og kende sine egne grænser, og jeg vil simpelthen finde ud af, hvad teknologien faktisk kan – 100 procent”, fortæller Lasse.

Mulighederne skal prøves af

Når Lasse taler om AI på arbejdspladsen, handler det ikke om at kaste sig ukritisk ud i teknologien. Sikkerheden skal være på plads, og følsomme oplysninger skal blive hos DS. Derfor ser han især muligheder i lokale løsninger, hvor AI afgrænses tydeligt og kun får lov til at gøre det, den er sat til.

“Hvis noget er en DS-hemmelighed, så ligger det kun her”. For Lasse er næste skridt at undersøge teknologien mere målrettet i praksis. Ikke som et færdigt svar, men som et udviklingsspor, hvor man kan teste, hvordan AI kan gøre hverdagen smartere, også i andre afdelinger med mange gentagne processer.

Og hvis nogen stadig skulle være i tvivl, står det efter en snak med Lasse ret klart – han er ikke typen, der venter på, at fremtiden ringer på døren. Han har allerede skilt dørklokken ad for at se, om den kan automatiseres.

På falderebet afslører han da også, at en af de store drengedrømme er at bygge sit eget spil. For selvfølgelig er Lasse gamer. Og her ser han, ligesom på arbejdet, AI som et værktøj, der kan gøre vejen fra idé til virkelighed lidt kortere.

Efter næsten 20 år i griseproduktion skiftede Regis branche og blev en del af aftenholdet hos DS Stålprofil. I dag er han et eksempel på, hvordan vilje til at lære og godt samarbejde kan gøre en stor forskel i produktionen.

Når Regimantas Bliudzius (Regis) møder ind på aftenholdet hos DS Stålprofil klokken 14.30, starter arbejdsdagen sjældent det samme sted to dage i træk. Nogle dage står han ved bukkemaskinerne. Andre dage hjælper han med pakning eller ved robotten. Det er netop variationen, han godt kan lide.

”Jeg står lidt her og lidt der. Det er meget afvekslende,” fortæller han på engelsk, da dansk stadig kan være en udfordring.

Selvom han i dag virker rolig og hjemmevant i produktionen, var begyndelsen noget andet. For bare syv måneder siden havde han aldrig arbejdet med stålproduktion før. Alt var nyt. Maskinerne, opgaverne og måden at arbejde på.

”Jeg var ret nervøs den første dag. Alt var nyt,” siger han med et smil.

I dag er han blevet en vigtig del af holdet på DS Stålprofil. Ikke fordi han råber højest eller fylder mest, men fordi han møder ind med den samme tilgang hver dag: viljen til at lære, lysten til at hjælpe og en naturlig ja-hat.

Medarbejderne gør forskellen

Hos DS Stålprofil fylder rekruttering meget. Det er blevet sværere at finde medarbejdere, og derfor handler det ikke længere kun om erfaring og faglige kompetencer.

Derfor er holdninger og samarbejdsevner mindst lige så vigtige som erfaring. Og netop dét gjorde indtryk, da Regis kom ind ad døren.

”Hvis vi ikke kan få en medarbejder med de rette kompetencer. kan vi i stedet lære dem op, hvis de kommer med den rigtige indstilling. Det gør Regis jo i høj grad,” siger Rasmus.

For ledelsen og kollegerne er det især hans tilgang til nye udfordringer, der skiller sig ud.

”Han ser ikke begrænsninger – han ser muligheder,” som hans teamleder Mikkel Thisted beskriver det.

Fra Litauen til Danmark

Regis er 43 år og kommer oprindeligt fra Litauen. Han flyttede til Danmark tilbage i 2006. Dengang var planen egentlig bare at prøve noget nyt og få noget erfaring.

Men livet tog en drejning undervejs. Familien kom til, og Danmark blev hjem. I dag bor han i Vegger sammen med sin kone og deres to børn, en søn på 13 og en datter på 16 år.

Historien om hans kone er næsten som noget fra en film. De gik i samme klasse i Litauen i 12 år, før de senere fandt sammen igen i Danmark.

”Så kom jeg hertil, og på en eller anden måde fandt vi hinanden igen,” fortæller Regis.

Naturligt nok, er det også familien i Vegger, han bruger sin tid på, når han ikke er på arbejde. Til sommer har han også planer om at begynde at fiske med sin søn.

”Min søn går meget op i fiskeri, så det vil jeg også lære noget om,” fortæller han.

Et stort brancheskifte

Før tiden hos DS Stålprofil arbejdede Regis næsten 20 år i griseproduktion. Det var et arbejde, han kendte ud og ind. Men efter mange år begyndte tankerne om noget nyt at fylde mere.

”Det er hårdt fysisk arbejde, så det kan være svært at fortsætte med, når man bliver ældre,” siger han.

Muligheden for at skifte branche kom gennem netværk. En tidligere medarbejder hos DS Stålprofil kendte Regis privat og gjorde ham opmærksom på jobbet. Første gang passede tidspunktet ikke, men senere tog Regis selv initiativet og kiggede forbi produktionen. Kort tid efter var han ansat.

Historien viser også noget vigtigt om arbejdspladsen og kulturen omkring den.

”Det er en god måde at komme indenfor døren på, når man viser initiativ,” fortæller produktionschefen.

En stejl læringskurve

Da Regis begyndte hos DS Stålprofil, havde han aldrig stået ved en bukkemaskine før. I dag kan han håndtere de fleste.

”Det er vildt, hvor godt han er kommet efter det på så kort tid,” fortæller Mikkel Thisted.

Selv tager Regis det mere roligt. Han beskriver ikke sig selv som en person, der taler meget om egne præstationer. Tværtimod virker han næsten lidt genert, når talen falder på, hvad han er god til.

”Jeg prøver bare at gøre mit bedste,” siger han.

Men i hverdagen lægger kollegerne mærke til udviklingen. Han lærer hurtigt, tager ansvar og spørger, når der er noget, han er i tvivl om.

”Hvis jeg har spørgsmål, kan jeg spørge hvem som helst. Folk hjælper meget,” fortæller han.

Det betyder også meget for ham, at samarbejdet fungerer. Aftenholdet består kun af Regis og Mads Andersen, og de to er blevet et stærkt team.

”Han er godt selskab,” siger Regis om sin kollega.

Og netop samarbejdet er afgørende i produktionen.

”De rigtige medarbejdere og deres interne samarbejde gør en kæmpe forskel,” siger Rasmus.

Dansk i hverdagen

Selvom interviewet foregår på engelsk, er dansk blevet en naturlig del af arbejdsdagen. På produktionen taler kollegerne dansk sammen, og det har været en vigtig del af Regis’ udvikling.

”Da jeg arbejdede i grisestalden, talte vi kun engelsk. Her taler vi dansk, så jeg lærer også dansk ved at være her,” fortæller han.

Det er tydeligt, at han værdsætter fællesskabet og tonen mellem kollegerne.

”Folk er meget venlige, og vi hjælper hinanden. Hvis der er brug for hjælp, så hjælper vi,” siger han.

Teamlederen Mikkel beskriver ham også som en person, der gerne går rundt og hilser på dagholdet, når han møder ind og spørger, om nogen mangler hjælp.

”Jeg hjælper gutterne”

Når man spørger Regis selv, hvad der gør ham til en god kollega, svarer han bare:

”Jeg hjælper gutterne.”

Det lyder enkelt. Men måske er det netop den tilgang, der betyder mest i en produktion, hvor samarbejde, ansvar og hjælpsomhed er afgørende for, at hverdagen fungerer.

For nogle gange er det ikke de største ord, der beskriver en god kollega bedst. Det er det, man gør i praksis.