Betonbranchen skal ryste støvet af sig

Arkitekterne vil ikke røre beton med en ildtang. Beton er som tobak eller sort olie. Cement er et bandeord. Det er ikke let at sælge beton i en byggebranche, der har stemplet materialet som synder i forhold til bæredygtighed og CO2-udledning. Derfor står betonbranchen over for en stor opgave med at ændre sit image – særligt over for arkitekter og almindelige danskere.

Den danske betonbranche står midt i, hvad du godt kan kalde en revolution. Bag kulissen er branchen i gang med at finde en ny vej i et byggelandskab, hvor beton er blevet et skældsord, og cement er decideret tabu. Det mærker Flemming Hvidberg Madsen, salgs- og markedschef i DS Elcobyg, hver dag, når han møder arkitekter, der helst vil bygge i alt andet end beton.

I 2019 satte betonindustrien sig sammen og besluttede, at de inden 2030 ville nedbringe deres CO2-udledning med 50% sammenlignet med udledningen i 2019. Allerede få år efter stod det klart, at det mål var indfriet. Derfor justerede de det til 70%. Og i januar 2026 justerer de målet yderligere til 90%, fordi cementindustrien hæver sine ambitioner, så beton som produkt kan have et endnu lavere aftryk. Betonbranchen er ambitiøs på klodens vegne og tester løs med blandt andet alternative bindere til cement.

Alligevel er beton blevet byggebranchens sorte får.

”Som betonfolk står vi desværre nederst på ranglisten hos arkitekter. Kan de vælge et andet materiale, så gør de det. De ser os som tobak eller sort olie,” fortæller Flemming.

Branchen skal udrydde misforståelser

Opgaven ligger ikke kun i at kommunikere ud til den almindelige dansker om, hvad beton er for et materiale. Opgaven er også at påvirke nogle af branchens aktører til at tage beton mere alvorligt. Særligt arkitekter, mener Flemming, har et negativt blik på, hvordan de kan bruge beton i byggerier, og oftest forbindes materialet med brutalisme og sociale boligbyggerier fra 60erne og 70erne som for eksempel Gellerupparken i Aarhus.

”Vi har fået en skævvridning i, hvordan beton opfattes, fordi betonbranchen ikke har brandet sig over for hr. og fru Danmark på samme måde som eksempelvis træbranchen har gjort,” forklarer Flemming.

”Det er en stor opgave for branchen.”

Flemming peger på, at branchen har været for tilbageholden i kommunikationen i en lang årrække. Samtidig er branchen fyldt med mennesker, der er teknisk fokuserede og skal have alt på det rene, før det kommunikeres ud.

”Vi er ingeniører og nørder. Inden vi siger noget, skal vi være helt sikre på, at der ikke er sat et komma forkert. Men vi har ikke brandet os godt nok,” siger Flemming.

Derfor er det også et af punkterne på Dansk Betons strategi frem mod 2030; at udrydde myter og misforståelser og at skabe et bedre omdømme.

Tidlig involvering gør forskellen

Det betyder dog ikke, at beton for alt i verden skal brandes som værende den bedste løsning til alle byggerier. Tværtimod ser Flemming det som en af sine opgaver at rådgive og vejlede både arkitekter og rådgivere i, hvordan beton bruges bedst til det individuelle projekt.
Her er den tidlige involvering altafgørende.

”Det sted, hvor vi har med arkitekterne at gøre, det er jo netop i den tidlige involvering. Her kan vi forklare, hvordan vores produkt kan bruges bedst muligt,” siger Flemming.

Og det er faktisk et skifte, i forhold til hvordan han selv har ageret i branchen tidligere: ”For 10 år siden handlede det måske mest om at sælge produktet, og jeg er jo også salgschef. Men i dag handler det mere om, at jeg kan se, at mit produkt er blevet brugt på den rigtige måde i det pågældende byggeri.”

For Flemming er det væsentligt, at beton ikke partout skal vælges frem for alt andet. For han ånder – med sine egne ord – for at passe på vores jord og for at bruge materialerne på den rigtige måde.

Pionerånden findes også i beton

Tidligere på året udkom en rapport om et stort projekt på tværs af betonbranchen, hvor flere større producenter lavede fuldskalaforsøg med alternative bindere til cement. Cementen er nemlig det helt store bandeord i beton på grund af den store CO2-udledning. Det skyldes den energitunge proces, hvor mineraler opvarmes til meget høje temperaturer og ved den kalcineringsproces, der sker, når kridt omdannes og frigiver CO2. Derfor søger branchen efter nye måder at fremstille stærk beton på.

Resultatet blev, at der er mange løsninger på at nedsætte mængden af cement, for eksempel ved at bruge moler som erstatning for en del af cementen. Forsøget gik så godt, at løsningerne allerede nu er klar til at blive brugt i byggerier. Men det kræver, at dem, der bygger, er åbensindede.

”Det er desværre nok os, der skal ud at pushe de nye løsninger ved at påvirke arkitekter og rådgivere og fortælle, at det her er en mulighed. Det er os, der skal ud at fortælle den gode historie,” fortæller Flemming.

Kommunikation alene kan dog ikke løse betonens image-krise. Bran­chen er nødt til at gå forrest og vise, hvordan samarbejde kan skabe innovative løsninger. Den tidlige involvering er dér, hvor betonfolk, arkitekter og ingeniører kan finde fælles fodslag og lære af hinanden, så materialerne bruges klogt.

”Vi skal have flere hybridkonstruktioner i fremtiden. Vi skal ikke tænke egoistisk, og at vi hver især skal sælge mere i branchen. Vi skal tænke cirkulær økonomi og alternative former for vækst. Og så skal vi finde metoder til at genbruge vores egne materialer,” uddyber Flemming.

For Flemming handler det i sidste ende ikke kun om at overbevise arkitekter og rådgivere, men også om at genvinde tilliden hos den almindelige dansker.

“Du kan jo bare gå ud og spørge i dit nabolag: Hvad er beton? Så vil folk sige, at de hellere vil have træ, fordi det er ’sundere’. Vi har ikke brandet os godt nok,” siger han.

Og måske er det netop her, den tidlige involvering og samarbejdet på tværs også kan gøre en forskel; ved at vise, at beton ikke behøver at være sort. Når branchen går forrest og tænker helhedsorienteret, cirkulært og åbent, smitter det ikke kun af på byggeriet, men også på omverdenens blik på materialet.

”En del af løsningen er også, at vi skal kigge en smule tilbage på, hvordan vi byggede i 90erne, inden de skærpede normkrav kom. Efter min mening skaber de ikke værdi, tværtimod skaber de et større materialeforbrug i byggebranchen,” siger Flemming og afslutter:

”Har vi egentlig spurgt ’hvorfor?’ Eller har vi bare alle sammen accepteret, at det er sådan, det er?”

om forfatteren

Flemming Hvidberg Madsen