Mr. Flexhal har arbejdet i 45 år hos DS

Da jeg startede i virksomheden for 45 år siden, hed den Dansk Stålkonstruktion A/S, og vi var 37 ansatte. Siden kom DS foran firmanavnene, og i dag er DS Gruppen vokset til omkring 900 medarbejdere. Det har hele tiden været en virksomhed i udvikling, og det er jeg selv et godt eksempel på, fordi du fra dag ét fik ansvar og vide beføjelser inden for sit eget område, og reelt mulighed for at udvikle sin egen lille forretning.

Som ny medarbejder dengang fik jeg hurtigt en følelse af et sammenhold, hvor du ikke blev efterladt på perronen, og den oplevelse har faktisk holdt hele vejen igennem. Det er noget af det, der har bekræftet mig mest, at jeg for nylig har fået præcis den samme tilbagemelding fra en nyere medarbejder. Kreativiteten har altid været høj, og idéer til at effektivisere og gøre tingene bedre, uanset niveau, er blevet værdsat.

Allerede dengang var der en stor faglig bredde i virksomheden. Vi havde blandt andet en ingeniør, der lavede statik på primært stål, men også på fundering og andre konstruktioner, og en tegner, der stod for projekttegningerne. Der var ingen egentlige afdelinger, men det er i virkeligheden det, der i dag er blevet til designafdelingen med ingeniører og arkitekter. Der har altid været mulighed for at finde sin plads, også selvom den ikke var defineret på forhånd.

Seniorordning som Key Account Manager

Mit arbejdsliv i DS har strakt sig over mange funktioner og selskaber. Jeg startede som det, vi kaldte ”medhjælpende sagsbehandler”, og arbejdede med både salg og gennemførelse af projekter inden for stålkonstruktioner, stålbeklædning, totalentrepriser og senere Flexhaller. Undervejs blev jeg projektleder, en del af direktionen i DS Stålkonstruktion, administrerende direktør i DS Flexhal og senere salgsdirektør. I dag har jeg en seniorordning som Key Account Manager, hvor jeg stadig er tilknyttet DS og arbejder med kunder og relationer, jeg har opbygget gennem mange år. Det fungerer godt for mig, fordi forbindelsen til virksomheden bevares, samtidig med at arbejdslivet har fået en anden form.

I september 2024 gik Kai på seniorordning. Her overdrager han stafetten – symboliseret af en Molslinjen-billet (en velbenyttet salgsrute for DS Flexhal) til Jonas Bang Eriksen, der indtrådte i rollen som DS Flexhals nye salgsdirektør.

Vil du også arbejde ved DS Flexhal?

Hvis du vil vide mere om DS Flexhal, er du velkommen til at kontakte vores People & Culture-afdeling.

Camilla Ørtoft Ottsen
HR-Koordinator, DS Flexhal

Mobil: +45 60 29 45 03

Email: coo@ds-flexhal.dk