Artikler
05 jul 2024
Nyheder
Publiceret
16 november 2022
Sidst opdateret
28 januar 2026
5 minutter
DS Flexhal har længe ønsket at have en certificeret brandrådgiver internt, og projektleder – Anna B. Mikkelsen – ’brændte’ for at videreuddanne sig til stillingen.
Vi gør meget ud af at uddanne og udvikle vores medarbejdere blandt andet med introdage og mentorordning for nye medarbejdere, men også vores ’gamle’ medarbejdere bakkes op i ønsker om videreuddannelse og yderligere specialisering.
Anna har i år fejret sit 15-års jubilæum hos DS Flexhal og er en garvet projektleder – vi hilser hendes engagement velkommen og er stolte over, at vi nu kan sætte ’brandkasketten’ på hendes kløgtige hoved. Anna vil, med sine nyerhvervede kompetencer, rådgive vores projekteringsledere, vores arkitekter på tegnestuen, bygherrer og sine øvrige kollegaer omkring brand.
”Jeg har arbejdet med ’brand’ i mange år og det er et område, jeg finder meget spændende. Med de nye regler, der trådte i kraft i januar 2020, betød det pludselig, at jeg ikke længere måtte varetage specialet uden en certificering, så jeg er virkelig glad og stolt over, at jeg i dag kan fortsætte mit ’brandfaglige nørderi’ med en BK2-certificering. Og, så er det jo altid ’brandaktuelt’, at få den sidste nye viden i hus”, griner en glad Anna B. Mikkelsen.
DS Flexhal ser frem til at dele Annas certificerede rådgivning både internt og eksternt – vi ønsker brandrådgiveren hjertelig tillykke med certifikatet.