DS er en spændende virksomhed med muligheder

Emil Kirkegaard Pedersen har indstillet DS Stålkonstruktion til “Årets Læreplads 2024” på Mercantec i Viborg

Jeg vil gerne indstille min læreplads fordi:
DS Stålkonstruktion er en spændende virksomhed med mange forskellige afdelinger, hvilket også giver mig som lærling mulighed for at komme ud at prøve en masse forskelligt.

Jeg startede i lære lige før sommerferien 2024, og har allerede været godt rundt.

DS Stålkonstruktion har en lærlingekoordinator, som er der for mig, og det har hun været siden dag ét, endda siden jeg var til min samtale ved DS. Hun har også besøgt mig på skolen før min startdato i virksomheden. Hun er der hver dag for os. Hun stod for introen, hun tilrettelægger mit forløb og flytter mig rundt efter behov, og hvad der passer med skolen. F.eks. nu står jeg i en anden afdeling i koncernen, fordi jeg snart skal på mit H1-forløb. Så har hun sendt mig ned for at lære bukke- og klippemaskiner, så jeg er godt forberedt til H1.

I DS er der også, som noget nyt, mulighed for at komme på udveksling. Det synes jeg er spændende.

I DS er vi efterhånden mange lærlinge, så vi har det også godt sammen og har fået et godt fællesskab. Vores lærlingekoordinator sørger for, at vi holder den første pause sammen. Hun holder fællesmøder med os, laver teambuilding for at ryste os sammen, og pt. er hun i gang med at planlægge en tur ud af huset for os.

Jeg kan godt lide at være her. Du lærer noget, men også at DS tænker på os og vores lærlingekoordinator, som er der 100% for dig med alt!

Det er trygt at vide, at hun følger dig fra start til slut.

– Emil Kirkegaard Pedersen

Emil sammen med Zian, der også er i lære som smed hos DS Stålkonstruktion.

Vil du i lære som smed?

DS Stålkonstruktion antager løbende smedelærlinge til produktionen i Hobro.

Hvis du vil vide mere om dine muligheder, er du velkommen til at kontakte vores lærlingekoordinator.

Nuun Ebert Nielsen
Lærlingekoordinator, DS Stålkonstruktion

Mobil: +45 60 29 45 25

Email: nen@ds-staal.dk

Læs flere historier fra DS Gruppen