John arbejder i produktionen på DS Elcobyg

John Johansen er formand i produktionen hos DS Elcobyg, og han har været ansat 17 år (2025)

Da jeg startede hos Elcobyg, kendte jeg slet ikke branchen, men jeg er virkelig glad for, at jeg tog springet. Der er kommet meget mere teknologi ind i produktionen, blandt andet svejserobotter, netsvejser og svingkraner, som gør arbejdet både lettere og mere præcist. Vi har også fået flere udenlandske kollegaer, som bidrager stærkt i hverdagen.

Jeg trives især med, at dagene aldrig er ens. Der er ikke serieproduktion, og jeg arbejder hele tiden med forskellige forme, så der er altid noget nyt at tage fat på. Samtidig betyder arbejdsmiljøet og de gode kollegaer enormt meget, og det er noget, man ikke skal tage for givet.

Får lov til at sætte nye projekter igang

Jeg startede som støber i hal 1 og fik gradvist mere ansvar med opstilling af forme. I 2018 blev jeg formand i hal 5, hvor jeg i starten lærte meget af Hubert. I dag synes jeg, det er spændende at være formand, fordi jeg også får lov til at være med til at sætte nye projekter i gang, som da jeg deltog i FEAS-projektet for DS Flexhal. Det er udviklingen og specialopgaverne, der gør arbejdet ekstra motiverende.

Her drøftes FEAS-tegningerne med ingeniør Poul Sand fra tegnestuen.

Vil du også arbejde ved DS Elcobyg?

Har du overordnede spørgsmål til dine karrieremuligheder i et af DS Gruppens selskaber, er du velkommen til at rette henvendelse til vores People & Culture-afdeling:

Birgitte Raunsgaard Svejstrup
Group HR Business Partner

Mobil: +45 22 79 55 88

Email: bsv@ds-gruppen.dk