Ansvar har alle dage fyldt meget hos DS Gruppen og vores datterselskaber. Det gælder i vores relation til kunder og partnere, og det gælder i måden, vi organiserer vores arbejde og vores påvirkning af samfundet.
I DS Gruppen vil vi gerne hjælpe dig med at realisere byggerier, der lever op til de standarder og krav, som i dag i stigende grad efterspørges i branchen. Vi ved, at der stilles høje krav til byggebranchen, og derfor arbejder vi løbende med at udvikle vores processer og indsatsområder – herunder miljø, klima og sociale forhold.
Vi har gennem de seneste år udvidet den måde, vi arbejder med bæredygtighed på ved at sammensætte en tværfaglig bæredygtighedsgruppe, så vi kan udvikle os fælles og sikre, at vi arbejder sammen på tværs i koncernen.