Kultur og medarbejderfordele

Hos DS Gruppen tror vi på, at vores medarbejdere er nøglen til succes. Vores kultur bygger på samarbejde, engagement og udvikling – et arbejdsmiljø, hvor du bliver set, hørt og får mulighed for at vokse både professionelt og personligt.

Over 900 medarbejdere

fordelt på produktion, administration og salg

4 specialiserede selskaber

DS Gruppen består af DS Flexhal, DS Stålkonstruktion, DS Elcobyg og DS Stålprofil

Lokationer i hele Europa

Danmark, Norge, Sverige, Tyskland, Slovenien, Polen

Stiftet i 1969

Mere end 55 års erfaring i branchen

DS Gruppen som arbejdsplads

DS Gruppen som arbejdsplads

DS Gruppen er en dansk koncern med rødder tilbage til 1969 og består i dag af flere specialiserede selskaber inden for stål-, beton- og byggebranchen. På tværs af koncernen arbejder vi med projekter, der spænder fra udvikling og projektering til produktion og færdigt byggeri.

I dag beskæftiger DS Gruppen mere end 900 medarbejdere i Danmark og resten af Europa.

Som medarbejder hos os bliver du en del af en organisation, hvor faglighed, samarbejde og ansvar spiller en central rolle i hverdagen. Uanset om du arbejder i produktionen, med projekter eller i en administrativ funktion, bidrager du til de løsninger, vi udvikler og leverer.

På denne side kan du blive klogere på kulturen i DS Gruppen og de medarbejderfordele, der følger med.

 

Medarbejderhistorier

Kongelig Belønningsmedalje til Torben

Både Torben og fruen har fået Kongens Belønningsmedalje.

Læs Torbens historie her…

Laila Olesen har arbejdet over 40 år i DS

Laila har kun søgt ét andet job i hele sit arbejdsliv, og det job fik søsteren.

Læs Lailas historie her…

Fra elev til økonomichef

DS har altid været en virksomhed, hvor der er plads til at dygtiggøre sig.

Læs Thomas’ historie her…

Ingen dage er ens

Alle projekterne er forskellige, og derfor lærer du hele tiden noget nyt.

Læs Laus historie her…

Er dit næste job hos DS Gruppen?

Måske dit drømmejob er slået op hos os allerede nu.

Søg åbne stillinger

Mange personalefordele

Sociale arrangementer

Hos DS handler det ikke kun om arbejde. Personaleforeninger, teambuilding og medarbejderarrangementer er med til at styrke fællesskabet og skabe en arbejdsplads, hvor vi kender hinanden – også uden sikkerhedssko og computere.

Kantineordning i Hobro

Kantineordning i Hobro

I Hobro har vi en velfungerende kantineordning, som er med til at samle kollegerne i hverdagen. Hver dag serveres der varm mad med mulighed for vegetarretter samt et udvalg af friske salater. Derudover tilbydes forskellige slags brød og pålæg, så der er noget for enhver smag.

Vi sætter også pris på de små ekstra forkælelser. Hver torsdag er der kage eller ost i kantinen, og ved særlige mærkedage dækkes der op til en 3-retters menu. Om fredagen starter vi weekenden sammen med fælles morgenmad med rundstykker og wienerbrød – en hyggelig tradition, der styrker fællesskabet på tværs af afdelinger.

International koncern

International koncern

Stærke relationer og samarbejde er nøglen til vores succes

DS Gruppen blev stiftet i 1969 og består af virksomhederne DS Flexhal, der som totalentreprenør udfører alle typer erhvervsbyggerier, DS Stålkonstruktion, der  projekterer, producerer og monterer stålkonstruktioner, DS Elcobyg, der projekterer og producerer betonelementer samt DS Stålprofil, der leverer tag- og facadebeklædning i tyndpladestål.

DS Gruppen har hovedkontor i Hobro og salgskontorer i Norge, Sverige og Tyskland. DS Gruppen og alle gruppens selskaber ejes af GOLDBECK, som under ambitionen ”building excellence” opfører omkring 500 fremtidsorienterede ejendomme om året i hele Europa. GOLDBECK beskæftiger mere end 13.000 medarbejdere på flere end 100 lokationer på tværs af Europa.

Vores fundament for fremtidig udvikling og vækst ligger i vores værdier. Tillid afspejles i produkter og projekter og er nøglen til succesfulde relationer til kunder og partnere. Ansvar indebærer fokus på bæredygtighed, etik, sikkerhed og pålidelighed. Menneskelighed for os er at udvise gensidig respekt, at fremme mangfoldighed og inklusion, og at vores medarbejdere trives og føler sig værdsat. Et højt engagement sikrer udvikling, præstation, ekspertise og kvalitet inden for alle områder. Og pionerånden fremmer innovation og fleksibilitet.