Mads Asger Cordt Enggaard var i praktik som bygningskonstruktør hos DS Flexhal
Sideløbende med uddannelsen var Mads ansat som studiemedhjælper hos DS Flexhal. Da han i 2025 afsluttede sin ingeniøruddannelse, blev han ansat som assisterende projektleder.
Jeg var i praktik hos DS Flexhal et halvt år, mens jeg færdiggjorde sidste semester af min uddannelse på Aalborg Universitet inden mit speciale. Efter min praktik blev jeg ansat som studiemedhjælper på deltid hos DS Flexhal.
Igennem min tid som praktikant har jeg været tilknyttet flere forskellige byggeprojekter. I starten var jeg tilknyttet to butikslejemål i Hobro og Hadsundhallerne i Hadsund, hvorefter jeg har været tilknyttet FEAS-byggeriet i Lisbjerg.
Det ansvar, man er klar til
Jeg oplevede, at jeg fik det ansvar, som jeg var klar til at tage, og da jeg var frisk, kunne jeg hurtigt få lov til at prøve at stå på egne ben og løfte nogle opgaver, uden at blive kigget over skulderen hele tiden. Var der nogle opgaver, hvor jeg havde brug for hjælp, var kollegaerne gode til at springe til og gjorde noget ud af at sige, at ”der findes ikke dumme spørgsmål, kun dumme svar”. Det gjorde, at jeg følte mig hørt og aldrig efterladt.
Et godt socialt sammenhold
Det sociale er også en vigtig del af DS Flexhal. Jeg føler, at jeg fik mere ud af mit praktikophold ved at deltage i de sociale arrangementer, som for eksempel sommerafslutningsfest. Her lærer man sine kollegaer at kende på en helt anden måde, så det ikke altid går op i arbejde.
– Mads Asger Cordt Enggaard
Hvad kan DU blive hos DS Flexhal?
Bygningskonstruktør, bygningsingeniør, statiker, arkitekt…
DS Flexhal er totalentreprenør indenfor alle typer af erhvervsbyggeri – vi er mest kendt for at opføre nogle af Danmarks største lager- og logistikbygninger. Men, vi bygger også parkeringshuse, kontorer og domiciler, produktionsbygninger, idrætshaller og stadions.
Vi bygger mange kvadratmeter på kort tid, og det kræver et velsmurt projektteam. Som praktikant, bliver du en del af vores team og får en enestående mulighed for at deltage i alle faser på vores byggeprojekter – fra kalkulation og projektering til udførelse og aflevering.
Al viden findes in-house og vores dygtige medarbejdere deler gerne deres viden, så du også kan specialisere dig. Du bliver tilknyttet en erfaren medarbejder, der er din mentor hele vejen igennem dit praktikforløb. Sammen finder vi de arbejdsopgaver, der udvikler og ruster dig til en fremtid i entreprenørbranchen.
Læs mere om DS Flexhal på deres hjemmeside
