
Noah Lerche Johnson var kommunikationspraktikant hos DS Gruppen
Han var i praktik hos DS som en del af hans uddannelse til markedsføringsøkonom på UCN.
Praktiktiden hos DS har været en øjenåbner for mig. Jeg har oplevet langt mere inddragelse i det fælles arbejde og afdelingen, end jeg havde forestillet mig. Jeg har heller aldrig følt mig som en ”stereotyp praktikant”, der har fået de træls opgaver og skulle hente kaffe. Det har hele tiden været spændende opgaver, der relaterer sig til min uddannelse.
Jeg har haft en bred vifte af opgaver, men jeg har også selv været meget nysgerrig på flere områder. Derfor har jeg fået muligheden for både at arbejde med SoMe, kommunikation internt og eksternt, SEO og linkbuilding.
Det bedste ved min praktik har helt klart været de gode kolleger i afdelingen og resten af virksomheden. Jeg har følt mig set både arbejdsmæssigt og menneskeligt.
– Noha Lerche Johnson
Hvad kan du blive hos DS Marketing
Vi tilbyder dig en praktikplads, hvor du både får meget alsidige opgaver og ansvar. Vi tilpasser opgavernes omfang og ansvar til dit niveau og kvalifikationer.
Eksempler på kommunikationsopgaver, vi løser i marketing:
- Intern og ekstern kommunikation på dansk og engelsk
- Udvikling af indhold til hjemmesider og SoMe-kanaler (Linkedin, Facebook, Instagram m.m.)
- SoMe-eksekvering og evaluering
- SEO arbejde
- Tekstudvikling og korrektur
- PR- og mediehåndtering
- Powerpointpræsentationer
- Employer Branding
- Idéudvikling i forhold til projekter og events
- Hjælp til planlægning og afvikling af interne events
- Kommunikation med reklamebureau og øvrige partnere
Vi forventer ikke, at du kan alt. Vi står klar til at lære dig en masse, men også til at lytte til dig, din viden og få din sparring på de opgaver, vi arbejder med.
Vi ansætter praktikanter i 5-6 måneder – 37 timer pr. uge. Vil du vide mere, inden du søger praktikplads hos os, kan du kontakte marketingchef Tina Woods.