Mikkel Roskjær Bogner var i praktikforløb som konstruktionsingeniør hos DS Elcobyg
Efter sin uddannelse blev Mikkel, i august 2022, ansat som konstruktionsingeniør på tegnestuen hos DS Elcobyg.
Jeg studerede en kandidat i byggeledelse på Aalborg Universitet, hvor jeg på 3. semester fik muligheden for at arbejde med en virksomhed igennem et projektorienteret praktikforløb hos DS Elcobyg.
Jeg fik mine egne projekter
Undervejs sad jeg blandt andet som ingeniør og beregnede på mine egne projekter, hvor jeg også sørgede for at håndtere underentreprenører og styre den interne kommunikation med produktionen. Især kontakten med produktionen var et unikt indblik til at kunne omsætte teori til praktiske løsninger.
Cykelture og bowling
Udover det faglige, blev jeg også relativt hurtigt en del af det sociale liv, hvor jeg blandt andet var med på diverse cykelture og bowlingarrangementer.
DS Elcobyg får mine varmeste anbefalinger
Hvis man går og drømmer om at komme i praktik i en virksomhed, hvor man bliver et vigtigt led mellem de teoretiske og de praktiske løsninger, kan jeg virkelig anbefale DS Elcobyg.
– Mikkel Roskjær Bogner

Hvad kan DU blive DS Elcobyg?
Bygningskonstruktør, bygningsingeniør, tegnestueingeniør…
DS Elcobyg producerer og leverer betonelementer til større og mindre boligbyggerier, samt erhvervs-, institutions- og landbrugsbyggerier.
Vi sælger ikke bare beton. Vi skaber individuelle løsninger, der giver hver eneste kunde det optimale byggeri. Vores leverancer foregår i tæt samarbejde med entreprenører, håndværkere, projekterende og bygherrer. Ofte er vi rådgivende fra de tidligste faser af idéudvikling og projektering – og hele vejen til målstregen.
Som praktikant på vores tegnestue får du mulighed for at prøve kræfter med den virkelige verden. Du vil, alt efter studieretning, stifte bekendskab med at lave produktionstegninger, dimensionering af betonelementer og beregninger af armeringer m.m. Du får tildelt dit eget projekt, og vil med en kollega i ryggen få lov at styre alle processer i tæt samarbejde med vores kunder eller deres rådgivere og vores egen produktion.
Læs mere om DS Elcobyg på deres hjemmesiden
