Nyheder
12 mar 2026
Nyheder
Publiceret
12 marts 2026
Sidst opdateret
12 marts 2026
minutter
I går deltog 16 nye medarbejdere på tværs af DS Gruppens selskaber i en fælles introdag.
Formålet med dagen er enkelt: At give vores nye kolleger en god start med indsigt i koncernen og de fire datterselskaber og samtidig styrke relationerne på tværs.
Dagen begyndte på hovedkontoret med en introduktion til DS Gruppens historie, organisation og værdier, efterfulgt af en præsentation af DS Flexhal.
Herefter drog kollegerne mod DS Elcobygs produktion iført sikkerhedssko, hjelm og gul vest. Senere gik turen til DS Stålkonstruktion og til sidst til DS Stålprofil, hvor kollegerne fik rundvisning og så produktionerne indefra.
Med mange indtryk og masser skridt i benene vendte kollegerne tilbage til hovedkontoret, hvor der var disket op med forsyninger og en tiltrængt kop kaffe.
Inden dagen sluttede, hørte kollegerne om nogle af de funktioner, der går på tværs og binder DS-koncernen sammen – blandt andet om koncernens arbejde med bæredygtighed, marketing og People & Culture.
Tak til alle, der var med til at gøre dagen god for vores nye kolleger.