Lasse “lean’er” sig tilbage

Nu skal du møde en DS’er, der bærer betegnelsen “nørd” med stor stolthed. Fra han var ganske lille, har han skilt elektronik ad for at se, HVORFOR det virkede. Og denne medfødte “nørde-app” tager Lasse med sig på arbejde i PTA-afdelingen hos DS Stålkonstruktion, hvor han automatiserer rutineopgaverne væk.

I PTA arbejder Lasse Veirum Larsen med at gøre tegninger klar til produktion. Men ved siden af det daglige arbejde nørder han med automatisering og AI, og han ser et stort potentiale i at fjerne rutineopgaver, så der bliver mere tid til det arbejde, der kræver menneskelige øjne, erfaring og omtanke.

Lasse bliver 40 år i år. Han er Hobro-dreng, bor i Stoldalen med sin kone Ilona og børnene Liv på 10 år og Ludwig på 6 år.

Han er uddannet klejn­ smed og be­ skriver sig selv, med et grin, som en “helt almindelig smedebasse”. Og vejen fra svejseværkstedet til skærmene i PTA-afdelingen har været en helt naturlig udvikling for Lasse.

“Bare fordi man er smedebasse, kan man jo godt ende med at lave sådan noget, som jeg laver nu, særligt når man har en nørdet side. Det er superfedt”, griner Lasse.

Lasse startede hos DS Stålkonstruktion for snart 10 år siden. Inden da havde han været vidt omkring som smed, personlig hjælper, servicemand, vedligeholdelsestekniker og varemodtager. I dag sidder han med dét, der sker, lige før stålet bliver savet, skåret og bearbejdet i produktionen. fortælle maskinen, hvordan stålet skal skæres”.

Når programmerne er klar, lægges de i et mappesystem, så kollegerne ved maskinerne kan finde dem. Samtidig printes der papirer som startskud til produktionen. Herefter kan operatørerne finde den rigtige ordre, hente programmet og sætte maskinerne i gang. Arbejdet består både i at få emnerne igennem systemet og i at optimere undervejs.

“Det er vores optimering, der er vores stolthed. Vi skal hele tiden forsøge at bruge så lidt stål som overhovedet muligt”.

Det betyder, at flere ordrer samles på samme plade, at placeringen af emnerne bliver nøje vurderet, eller at et større emne bliver delt op, så materialet udnyttes bedre. Det lyder måske enkelt, men ifølge Lasse kræver processen både overblik, erfaring og en konstant jagt på den smarteste løsning, før stålet rammer maskinen.

“Der er rigtig meget tænke­ arbejde i hele tiden at overveje, om jeg kan gøre det her anderledes, og om det her er den bedste måde”.

Fra tegning til maskine

I PTA-afdelingen er Lasse og kollegerne bindeleddet mellem tegnebordet og produktionen.

“Vi tager egentlig alt det, tegnerne har lavet, og konverterer det til maskinerne, så skæreprogrammet kan fortælle maskinen, hvordan stålet skal skæres”.

Når programmerne er klar, lægges de i et mappesystem, så kollegerne ved maskinerne kan finde dem. Samtidig printes der papirer som startskud til produktionen. Herefter kan operatørerne finde den rigtige ordre, hente programmet og sætte maskinerne i gang. Arbejdet består både i at få emnerne igennem systemet og i at optimere undervejs.

“Det er vores optimering, der er vores stolthed. Vi skal hele tiden forsøge at bruge så lidt stål som overhovedet muligt”. Det betyder, at flere ordrer samles på samme plade, at placeringen af emnerne bliver nøje vurderet, eller at et større emne bliver delt op, så materialet udnyttes bedre.

Det lyder måske enkelt, men ifølge Lasse kræver processen både overblik, erfaring og en konstant jagt på den smarteste løsning, før stålet rammer maskinen. “Der er rigtig meget tænke­ arbejde i hele tiden at overveje, om jeg kan gøre det her anderledes, og om det her er den bedste måde”.

Opgaverne må ikke være personafhængige

I PTA sidder de seks medarbejdere, og de kan i store træk løse de samme typer opgaver. Det er helt bevidst. Den tilgang gør afdelingen mindre sårbar.

“Vores mantra er, at vi alle sammen skal kunne holde fri. Hvis én ikke er her, skal en anden stadig
kunne færdiggøre en ordre”. Men det betyder også, at mange opgaver gentages igen og igen. Og netop de gentagelser har Lasse fået øje på med sine AI- og automatiseringsbriller.

Gentagelser kan automatiseres

Lasse begyndte at kigge på automatisering, fordi han fik øje på de mange små rutiner, der gentager sig i hverdagen. Det kan være at hente filer, flytte dem til de rigtige mapper, åbne programmer og gøre klar til
det egentlige arbejde.

“Alt det med at få tingene ind i programmet, før vi kan viderebehandle dem, er jo en nødvendig del af processen. Men det er ikke dér, fagligheden ligger. Hvis vi kan automatisere den del, får vi mere tid
til det arbejde, der kræver vores erfaring og vurdering”.

For Lasse handler løsningen i virkeligheden om Lean i en moderne udgave – at automatisere de faste trin, der ikke kræver faglig vurdering, så tiden kan bruges dér, hvor den skaber mest værdi. Han vurderer, at automatisering kan fjerne 10-15 procent af den daglige arbejdsbyrde i afdelingen.

Lasse har bl.a. arbejdet med Po­wer Automate, som kan automatisere handlinger på computeren ved at
genkende knapper, billeder og faste sekvenser på skærmen.

“Du kan tage billeder og steppe dig igennem hele arbejdet, og så faktisk få den til at gøre det i de samme
sekvenser hver gang”.

Næste skridt

Automatiseringen er kun første del af Lasses idé. Næste skridt er at kombinere faste automatiserede flows med AI. Han forestiller sig en løsning, hvor AI kan hjælpe med at lukke hullerne i de automatiserede processer.

“Hvis man kan koble AI sammen med automatiseringen, kan vi måske hente yderligere 10 procent. Så er vi måske oppe på 25-30 procent i effektivisering, fordi der er opgaver, vi ikke længere behøver at lave manuelt”, fortæller Lasse begejstret.

En digital makker Lasse ser især potentiale for sig selv og kollegerne. AI kan gøre det lettere at bygge små værktøjer, flows og automatiseringer uden at man nødvendigvis kan kode fra bunden.

“Det er jo næsten som at få en privat udviklerfyr til at sidde lige ved siden af sig”.

Det kunne f.eks. være en AI, der flytter XML-filer fra mails til den rigtige mappe, opretter kalenderaftaler, finder data i projekter eller bygger små hjælpeværktøjer.

Vi skal arbejde smartere

PTA-koordinator Brian­ Bagger Pedersen, der er Lasses daglige leder, ser også muligheder i det engagement, Lasse bringer til afdelingen.

“Lasse viser stor interesse for AI, og jeg kan tydeligt se, at han har ret i, at vi kan drage stor nytte af dette værktøj. Det er vigtigt, at man som leder tager ansvar for at kigge ind i de muligheder, som vores medarbejdere viser os. Der er ingen tvivl om, at AI er vejen frem. AI i produktionen handler om at arbejde smartere. Det skal være sjovt og positivt at gå på arbejde, og hvis disse muligheder kan hjælpe med det, siger vi ja tak”.

AI som hjælp, ikke erstatning

Når man taler kunstig intelligens og automatisering, dukker spørgsmålet hurtigt op: Hvad sker der med arbejdspladserne? Lasse lægger ikke skjul på, at han også selv tænker over det.

“Det er jo ikke fordi, vi skal gøre os selv overflødige. Men hvis AI kan overtage nogle af de ensformige opgaver, kan vi bruge tiden på det, hvor vi selv skaber mest værdi”.

Og udviklingen er en nødvendighed. I fremtiden bliver der færre hænder på arbejdsmarkedet, og der­ for mener han, at virksomheder er nødt til at arbejde smartere.

“Hvis ikke vi rykker os, så bliver vi bare lige pludselig for dyre”. For ham handler det om at bruge teknologien klogt. Ikke ukritisk, men heller ikke så forsigtigt, at man står stille, mens andre bevæger sig.

“Hvis ikke vi gør det, så taber vi lige pludselig. Så bliver vi kørt over”.

Har slået butleren ihjel seks gange

Lasses interesse for teknologi er ikke ny. Som yngre skilte han telefoner og computere ad, slettede styresystemer og lagde nye ind, bare for at se, hvad der skete. Hvis noget gik i stykker, måtte han finde ud af, hvordan det kunne reddes igen.

“Det er trial and error. Det er alt, hvad jeg har gjort”.

Den samme tilgang bruger han i dag med AI. Han bygger, tester, ødelægger og bygger igen. Nogle gange virker det. Andre gange går det galt, og så må han rulle tilbage til en tidligere version.

“Jeg tror, jeg har slået James ihjel seks gange indtil videre”, siger Lasse med et grin.

James er Lasses digitale butler derhjemme, og selv om han indimellem går i knæ under Lasses ivrige eksperimenter, kan han allerede hjælpe med en del. James kan f.eks. oprette kalenderaftaler ud fra mailinvitationer, hjælpe Lasses litauiske kone med danske formuleringer og svare på datterens spørgsmål.

Lasse har sågar bygget nogle klare rammer ind i James. Hvis datteren spørger om noget, der ikke passer sig til en 10-årig, er James programmeret til at lede hende videre til mor og far.

“Det er jo det, der er så vildt. Man kan faktisk bygge en digital hjælper, der både kan løse praktiske opgaver og kende sine egne grænser, og jeg vil simpelthen finde ud af, hvad teknologien faktisk kan – 100 procent”, fortæller Lasse.

Mulighederne skal prøves af

Når Lasse taler om AI på arbejdspladsen, handler det ikke om at kaste sig ukritisk ud i teknologien. Sikkerheden skal være på plads, og følsomme oplysninger skal blive hos DS. Derfor ser han især muligheder i lokale løsninger, hvor AI afgrænses tydeligt og kun får lov til at gøre det, den er sat til.

“Hvis noget er en DS-hemmelighed, så ligger det kun her”. For Lasse er næste skridt at undersøge teknologien mere målrettet i praksis. Ikke som et færdigt svar, men som et udviklingsspor, hvor man kan teste, hvordan AI kan gøre hverdagen smartere, også i andre afdelinger med mange gentagne processer.

Og hvis nogen stadig skulle være i tvivl, står det efter en snak med Lasse ret klart – han er ikke typen, der venter på, at fremtiden ringer på døren. Han har allerede skilt dørklokken ad for at se, om den kan automatiseres.

På falderebet afslører han da også, at en af de store drengedrømme er at bygge sit eget spil. For selvfølgelig er Lasse gamer. Og her ser han, ligesom på arbejdet, AI som et værktøj, der kan gøre vejen fra idé til virkelighed lidt kortere.